Ahn Line fra Magasinet Q har i samarbejde med B.T. testet neglelak. Find din favorit!

Læs mere på www.q.dk.
_________________________________________________


akj_lak_gosh_stjerner

Kun ét lag

Lakken er utroligt tyktflydende, så den er lidt svær at arbejde med, selvom penslen har en fin størrelse. Til gengæld dækker den efter kun et lag, og den tørrer overraskende hurtigt. Holdbarheden er dog ikke noget at råbe hurra for. Allerede på dag nummer to begynder den at skalle af efter en omgang rengøring, og samtidig mister den lidt af sin blanke overflade. Med en overlak ville den sikkert have holdt en fire dages tid. Neglelak fra GOSH i farven Deep Purple til 59,95 kr.

________________________________________________


akj_lak_hm_stjerner

Lækker discount

H&M er mester i at lave gode ting til billige penge, og det gælder åbenbart også neglelak. Lakken er tilpas flydende og nem at lægge på. Til gengæld er låget klodset og ikke særlig handy at holde på. Farven på lakken bliver desuden en del mørkere, end den ser ud til at være. I stedet for støvet rød får neglene en dyb, vinrød farve, som dog også er vældig fin. Efter to lag og et lag overlak holder den i hele fem dage. Et rigtig godt køb til prisen! Neglelak i farven Fall in Love fra H&M til 29,95 kr.

_________________________________________________

akj_lak_loreal_stjerner

Nem og effektiv

Lakkens konsistens er tyk, men den er alligvel nem at lægge på, og faktisk kan man nøjes med kun ét lag. Farven i sig selv er en klassiker, og den bliver virkelig pæn, når den kommer på! I forhold til løftet om masser af shine, så holder den det den lover. Lakken tørrer hurtigt, men til gengæld har den en tendens til at skalle af rimelig hurtigt – især yderst på neglene, så de syv dages 'resistance' er måske lige i overkanten. Resist & Shine neglelak nr. 551 fra L’Oréal til 84,95 kr.

_________________________________________________

akj_lak_essie_stjerner

Fin standard lak

Essie har efterhånden fået klassikerstatus, og deres farvepalet er virkelig flot! Den her er dog en lille smule damet, når den kommer på og ikke så funky, som håbet. Til gengæld er den tilpas flydende og lægger sig pænt på neglen. Selvom farven er ret mættet, skal der to lag til. Maler du udenfor 'stregerne', falder det nemt af (bonus!), men efter et par dage gælder det samme desværre også det der sidder på neglene. En fin standard lak. Neglelak fra Essie i farven Bachelorette Bash til 99,95 kr.

_________________________________________________

akj_lak_benecos_stjerner

Den økologiske

At neglelakkken er økologisk og samtidig budgetvenlig, giver i sig selv point. Det starter dog lidt akavet, da låget er stort og klodset. Heldigvis er penslen rigtig god, og lakken er nem at lægge på. Konsistensen er dog ret tyndtflydende, så det kræver to lag (optimalt tre), før farven dækker. Til gengæld holder den rigtig godt – efter tre dage er den fuldstændig intakt – og så er jeg virkelig vild med farven, der er underspillet og elegant. Eneste minus er den lange tørretid. Neglelak fra Benecos til 59 kr.

_________________________________________________

akj_lak_sally_stjerner

En lang affære

Sort med glimmer – smukt! Låget er lækkert at holde på, penslen er dejlig bred og lakken er nem at lægge på. Desværre er den så tyndtflydende, at minumin tre lag er nødvendigt. Farven bliver aldrig sort, men nærmere blyantsgrå. Fin er den dog alligevel! Lakken indeholder både underlak, lak, og overlak. Alligvel begynder den allerede at skalle af efter to dage. En rigtig overlak ville med garanti udøve mirakler! Sally Hansen Complete Salon Manicure i farven Black Titanium til 89,95 kr.

_________________________________________________

akj_lak_testvinder

God holdbarhed

Producenten lover, at lakken holder i syv dage, og med et lag overlak er det meget tæt på at være sandt! Også selvom jeg udsætter neglene for rengøring og opvask i brandvarmt vand. Låget har en perfekt størrelse, og så er penslen flad og bred, hvilket gør det virkelig nemt at påføre lakken. Efter to lag får neglene den smukkeste aubergine-agtige farve. Faktisk kommenterer op til flere, jeg møder, hvor lækker den ser ud. It’s a keeper! Forever Strong Pro neglelak nr. 05 fra Maybelline til 59,95 kr.

_________________________________________________


akj_lak_estee_stjerner


Den smukke

For mig er neglelak en del af et hyggeligt ritual, og her er det altså en bonus, at Estée Lauders Pure Color ligner en hel million. Neglelakken er usædvanligt nem at fordele, og farven lyser nærmest. Alt sammen ret lækkert! Til gengæld har man tilsyneladende ikke gjort noget synderligt ud af tørreevnen, der kræver unaturligt meget tålmodighed. Holdbarheden er dog ret god, og efter to lag er neglene skrigende, skinnende pink. Estée Lauder Pure Color i farven Berry Hot til 145 kr.

_________________________________________________

Vidste du...

At man i det gamle Egypten brugte neglelak til at signalere social status? Mens eliten gik med røde toner, måtte kvinder af lavere rang kun bruge blege farver.

_________________________________________________

Læs også på q.dk:

Snyd dig til en større barm

Læs mere »

Få store bryster til at synes mindre

Læs mere »


_________________________________________________