Olsen-tvillingerne Mary-Kate og Ashley er altid garanter for lidt ufrivillig komik i klædeskabet.

Tidligere i år lancerede de 26-årige 'Full House'-stjerner således en loden og lidet køn pelsrygsæk, som fik dyrerettighedsorganisationen, PETA, til at fare i flæsket på de små tvillinger (http://features.peta2.com/trollsens/index.asp).

Og lige i rette tid til julehandlen er Olsen-tvillingerne nu klar med en ny kreation - en rygsæk pyntet med et mylder af piller, der ifølge web-siden Styleite.com koster $55.000 (ungefähr 315.953 kroner...).

Pille-rygsækken, som sættes til salg på http://justoneeye.com d. 12. december, har tvillingerne (via deres brand The Row) designet sammen med den britiske kunster Damien Hirst, og beskrives (af web-shoppen) som en krydsning mellem high art og high fashion.

De limited edition rygsække findes i ni varianter, og der sælges kun 12 af hver model. UNICEF tilgodeses med en (web-shoppen oplyser ikke beløbets størrelse) donation ved hvert salg

Se taskerne her: http://justoneeye.com