Frisøren giver gode tips til, hvordan du tager springet til det korte look

Tør du gå fra langt til kort?

los_q_hår_kort_langt

(Foto: Flemming Nielsen) Se stort billede

29-årige Lea Kilde fra Brøndby Strand fandt modet frem, tog imod Q's udfordring og har nu fået den korte frisure, hun drømte om.

Frisøren siger

- Lea har et fint skandinavisk hår. Hun var lidt bange for at ende med en drengefrisure og ikke at få fylde nok i frisuren. Så jeg byggede frisuren op indefra med et undercut, der 'bærer' frisuren. Det er en klipning, der er meget oppe i tiden, og en frisure, der klæder Lea rigtig godt på grund af hendes hårstruktur og ansigtsform. Lea har et smalt ansigt, og derfor lavede jeg frisuren mere skarp med korte bakkenbarter. Jeg farvede også Lea mørkere i en kold mørkebrun farve, der passer rigtig godt til hendes øjenfarve. Når man klipper en korthårsfrisure, er det vigtigt, at kunden ikke skal være bundet af en bestemt styling, og med den her frisure er der mange forskellige muligheder. Lea kan f.eks. lave et rockabilly-look, hvis hun trænger til at prøve noget helt andet. Og selvom hun er blevet kort, er det vigtigt, at hun stadig føler sig feminin og kan lege med håret.

________________________________________________________

Foto: Flemming Nielsen
(Foto: Flemming Nielsen)

FØR - Lea om sit hår

- Hvorfor drømmer du om kort hår?

- Jeg er blevet så træt af mit hår. Det sidder altid i den samme frisure – op i en hestehale og spænder i pandehåret! For når det er løst, hænger det bare og klasker og gør ikke noget godt for mit ansigt. Jeg har længe været forelsket i en frisure, der er helt kort! Jeg har kigget utallige blade igennem og googlet billeder med forskellige frisurer, som jeg har prøvet at forestille mig selv med. Men jeg har manglet en udfordring som den her til at skubbe mig ud over kanten.

- Hvorfor har du ikke turde før nu?

- Jeg har været bange for at fortryde, og så har jeg altid haft en drøm om at få helt langt hår med pandehår til øjenbrynene. Men jeg har måttet erkende, at mit hår og ansigt ikke er til den type frisure. Jeg har også været bange for at blive for drenget og miste min femininitet. Og hvad ville andre sige til det? Ikke mindst min kæreste! Alle ved jo, at det er de langhårede piger, mændene vender sig om efter.

- Hvad betyder dit hår for dig?

- Det betyder rigtig meget! Jeg bruger gerne lang tid på at sætte det. Og jeg kommer ofte for sent ud af døren, hvis ikke håret sidder, som jeg vil have det. Hvis håret sidder dårligt, kan det med garanti kun blive en skidt dag, så det giver mig selvtillid, at håret og makeuppen ser godt ud.

________________________________________________________

Foto: Flemming Nielsen
(Foto: Flemming Nielsen)

Korte trendy lokker

Kort hår er yderst trendy lige nu, men glem alt om uklædelige, drengede, flade frisurer.

- De nye korte frisurer til pigerne er korte i siderne og nakken, men har mere længde på toppen. Der er meget kontrast i længderne, og netop den kombination skaber både et klassisk glat look, men også en frisure, der kan 're-styles', så man f.eks. får de korte partier frem. Det giver nemlig et helt andet look, der er mere skarpt og vovet. Så frygten for altid at have den samme frisure er ikke noget problem, fortæller frisør Kristina Bæk Nielsen fra CHA CHA CHA.

________________________________________________________

Foto: Flemming Nielsen
(Foto: Flemming Nielsen)

EFTER - Lea om resultatet

- Jeg er vild med resultatet! Det er helt vildt så forandret, jeg ser ud. Sidse har virkelig gjort et fantastisk arbejde med det. Hun vidste lige præcis, hvordan jeg kunne få mit ønske opfyldt. Det giver mig meget mere personlighed og kant. Og så kan jeg sætte det på fl ere forskellige måder. Jeg har kun fået positive reaktioner, og folk synes, det er rigtig fedt, at jeg turde gøre det. Det giver en vis form for respekt.

________________________________________________________

Foto: Flemming Nielsen
(Foto: Flemming Nielsen)

Frisørens tips til dig der drømmer om kort hår

1. Overvejer du at få kort hår, så prøv at lav en collage med billeder og udklip, gå og kig på den, mens du overvejer, hvorfor du egentlig vil have kort hår.

2. Tænk det ordentligt igennem, så det ikke bliver en impulsiv beslutning, du kommer til at fortryde dagen efter. Og forstå, at kort hår ikke betyder mindre arbejde.

3. Det er et stort skridt, så vælg en frisør, hvor du føler dig i trygge hænder. Når du booker en tid, så forklar, hvad du skal have lavet, så der bliver afsat tid til en ordentlig dialog og en god klipning. Og tag gerne nogle billeder med.

________________________________________________________

Bragt i samarbejde med magasinet Q - Læs mere på www.q.dk

En klipning, to frisurer »

Hårgalleri - frisurer med kort hår »

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: