Af Ibi Støvring

Læs hele artiklen på Miinto.dk

Kender du det der med at kigge igennem et kalejdoskop op mod solen og se de fineste farver og mønstre der fortryller dig og hypnotiserer dig? Sådan har jeg det med Therese. De grønne øjne der blinker nysgerrigt og skælmsk - og forførende - ligesom katten Duchesse i Aristocats - kigger på mig og finder noget ved mig hun finder dybt morsomt. Jeg har det altid som om, jeg træder ind i en eventyrverden når jeg møder hende.

Beskriv din stil?

- Jeg går i alt fra flagrende gevandter til super enkelt og meget praktisk. Jeg har det dog med at skulle have en eller anden form for beklædning eller smykke på der skinner eller vælge en stærk farve... der passer... til humøret.

Hvordan så du ud i 70’erne?

- Jeg kan huske noget med nogle smækbukser i fløjl, skjortebluser, anorak, skindstøvler og snøresko, eller kjoler og bandana og bare fødder i Grækenland! Jeg var fin om sommeren, men hvem er ikke det helt solbrændt og i kjole. Til gengæld var jeg ret usmart om vinteren.

Hvordan så du ud i 80’erne?

- Der lagde jeg ud med at være fin i H&M, dernæst klædt i second hand, indtil det naturligt udviklede sig til min egen stil! Der var ikke råd til Nørgaard og Benneton som var højeste mode dengang, og hjemmefra er jeg opdraget til, at penge, bruger man på musik!

Hvornår opstod farverne i dit liv?

- 70’erne var jo generelt farverige! Jeg er vokset lykkeligt op. Uden den lettere facistoide farvejunta - som i dag dikterer lyserødt og lilla til piger og blåt og brunt til drenge. Selvom det er ’se min kjole’ om igen, bliver jeg nødt til at svare: Jeg elsker alle farver. De er sgu nærmest nødvendige for at jeg kan klæde mig som jeg har det.

Hvad er din favorit beklædningsgenstand?

Det var min knald grønne tibetaner-boa, som var med mig overalt, men jeg mistede den, og har ikke set en som den siden.

Hvor meget af din stil bruger du i dit skuespil?

- Jeg brugte meget i rollen som Søs i ’Nikolaj & Julie’, hvilket var en kæmpe fejl, da folk på gaden jo ikke kunne se forskel, eftersom jeg så identisk ud med hende på skærmen. Det var et uheldigt træk, som jeg tit har ønsket mig anderledes. Jeg var til dels med til at bestemme og kunne slet ikke sige nej til DR’s kæmpe lager af vintage tøj! Og eftersom jeg ikke havde nogen reel idé om hvad der ventede mig af opmærksomhed, og jo selv var klar over at Søs var en rolle, så jeg ikke noget problem i det. Jeg havde jo klædt mig sådan i årevis og aldrig oplevet at blive forvekslet med mine dansepartier, eller rollen i ’Festen’ eller noget andet - så det var meget mærkeligt, at blive identificeret med en rolle- på grund af tøjet...

Hvordan synes du moden præger verden?

- Hvis de valgte at droppe terror regimet i forhold til (kvinde)størrelsen så kunne moden være som den vil. Men den har støt og sikkert omskabt idealet igennem tiderne til en Size Zero (cirka som en str 26 herhjemme). Size Zero kræver i de fleste tilfælde udsultning, hvilket i det lange løb betyder anoreksi. Har man anoreksi æder kroppen sig selv, hvilket skader organerne, psyken og helbredet i det hele taget. En meget stor pris for at se lækker ud på den moderigtige måde. Jeg kan ikke med det, og det piner mig at min datter vokser op i et bombardement af billeder og film hvor størrelsen af kvinder (piger)er så ensartet og stereotype! Derudover skabes det meste af moden af børnearbejdere, og det kunne man måske også godt overveje at ændre. Når det så er sagt, kan mode også være kunst og noget jeg kan betragte og nyde. Jeg ville bare ønske det var uden de ofre der er i dag.

Hvordan har du introduceret tøj og stil for din datter?

- Fra hun var 4-5 måneder begyndte jeg at sy hendes tøj selv. Nederdele, kjoler & bukser og det blev så sidenhen udvidet til strik. Alt i alt er hun, og har hun, altid været iklædt en blanding af arvetøj fra mine skønne veninders børn, købe tøj og så alt det jeg selv har lavet. Jeg har med noget af arvetøjet fortalt hende, hvem det var fra. Egentlig for at se om det kunne gøre, at det fik en positiv betydning - altså en lidt aparte forebygning i forhold til at syntes noget er pinligt. Det har indtil videre virket lige efter hensigten. Der er navn på giveren så at sige - og når giveren oveni er en person hun rigtig godt kan li’, bliver det nærmest hyggeligt!

Hvad tager du typisk på til fest?

Lige præcis hvad jeg har lyst til - der er ingen begrænsning.

Hvad tager du typisk på til hverdag?

Lige præcis hvad jeg har lyst til! Hverdag er jo mange ting, eftersom jeg sjældent har to ens hverdage. Skal jeg for eksempel holde foredrag eller møde til møde, går min lyst automatisk i en mere afdæmpet retning - måske ovre i den mørkeblå afdeling. Jeg bilder mig ind det stadig er en nobel farve. Skal jeg træne og danse, er det træningstøj og svedbukser, som så kan piftes lidt op med muffediser eller pang sjal. Skal jeg på optagelse eller noget i den retning, er det som vinden blæser, og ret ligegyldigt, eftersom jeg skal have det hele af!

Læs hele artiklen og få et smugkig i Therese Glahn's garderobe på Miinto.dk.