Ibi Støving har, i samarbejde med modesitet Miinto.dk, sat sig for at interviewe kendte danskere om mode. Hvad var deres første møde med mode? Hvor mange par sko har de, og køber de genbrugstøj? Denne gang er det den 28-årige radio og tv-vært Sara Bro.
Læs det hele på Miinto.dk
Den cooleste kat på vejen. Hende jeg har kigget på i årevis og tænkt 'Nej hvor er hun modig og sej og ligeglad'. Hvis der er nogen der har en stil og elsker at tage springet hen over plankeværket og få hovederne til at dreje, så er det Sara. Jeg kan huske én af de første gange jeg så hende. Det var på Roskilde Festival for 10 år siden. Mens vi andre stod og suttede i en doven øl i regnvejr med mudder op til gummistøvlekanten – spankulerede hun rundt på hvide stiletter i et 80´er joggingsæt med frynser i glinsende neonlilla, pink og grøn. Håret var platin blond og krøllet på den der helt perfekte Marylin Monroe måde og de store blå plastik ørenringe dinglede fra side til side, mens hun grinte og råbte alt muligt hot og nyt og spændende. Min øl blev hurtigt skiftet ud med en farvestrålende drink med paraply og jeg tænkte : 'Hende der vil jeg gerne være veninder med. Hende og så Pink'.
Og nu sidder hun sgu på asfalten og misser med øjnene. Vi har slået os ned ude i baggården hos Miinto – præcis der hvor vi hører til. Det er lunt og solen varmer de hvide fødder med rød neglelak.
- Hold kæft den her bodystocking er belastende, siger hun og retter sig lidt op. Hun er sjov. Rigtig sjov. Så sjov at jeg også retter mig op for det her kommer til at gøre ondt i ribbenene.
Beskriv din stil?
- Altså min stil – det er jo sådan noget humør tøj som skal arbejde imod et humør fordi man ikke orker det man skal, eller også skal det arbejde med humøret. Jeg har meget tøj jo – det bliver jeg nødt til når jeg mood dresser på den måde. Én dag er det strut ballet skørt og en anden dag er det Charlotte (fra Sex & The City, red.) jeg gerne vil være.
Apropos meget tøj – du har jo det der skab. Det der Narnia skab - der bare aldrig slutter?
- Jeg har utrolig meget tøj fra gamle dage. Og helt basalt set så er tøj fra gamle dage bare lavet bedre. Det er jo selvfølgelig billigere at købe også og så har det en slags indbygget humor i sig også. Jeg synes det er lidt sjovt at have noget på en anden har haft det sjovt i – eller måske ikke havde det så sjovt i.
Hun griner højt og hjerteligt.
- Det er jo klart man kan finde en uld-blazer for 100 kr. i en butik, men hvis man skulle købe den fra ny, med for og blabbelabbelap, så ville den koste over 1000 kr.
Jeg ved ikke hvad 'Blabbelappelap' er, men det lyder dyrt.
Ja, og så er du også den eneste der har den på? Betyder det noget?
- Jeg synes det har stor betydning. Det er mega svært at købe noget uden at halvdelen af Købehavn står i det samme. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil gerne være unik. Det er sgu ikke alle der vil det.
Hvad var dit første møde med mode?
- Da jeg var teenager i København skulle man have lange brune eller sorte ridestøvler på og gulerodsbukser med frynser. Fra 81 til 82 var året hvor jeg fik øjnene op for moden for alvor. Alle rendte jo rundt i de der BALL trøjer og tørklæder fra Nørgaard og Noa Noa. Og hvis det var helt vildt havde man sømandstrøje på med ruskind på albuerne og skuldrene. Og Gary dynejakke. Jeg havde ingen af tingene. Vi havde ingen penge, så jeg gik i aflagte og genbrugstøj. Jeg fik en Ferruci bluse – og det var sindssygt. Den gik jeg meget med.
Du elsker sko. Både de høje og de lave. Faktisk er du noget af en helt i mine øjne, da du er den eneste nybagte mor jeg har set gå rundt med barnevogn og meterhøje stiletter.
- Hvis skoen er høj og godt lavet så får jeg ikke ondt i ryggen og så ser jeg ingen grund til ikke at tage de stiletter på. Men nu synes jeg til gengæld også at jeg er nået sådan en alder at jeg har investeret i 3 par Ballerina sko…
Hov , hov snak for dig selv. Jeg kommer aldrig i de ballerinaer.
- Jeg skal lære at gå i flade. De gnaver meget mere end mine stiletter. Jeg synes, jeg kommer til at overstrække i knæene når jeg har flade sko på. Men ja, jeg elsker sko og kommer jo fra en skofamilie, Ibi.
Gør du? Forklar. For det lyder lækkert.
- Gardenia Sko er et mærke som min mormors storebror startede. Herman. Og Herman var i vores familie en helt. Han blev 96 år. Hele min mormors familie – alle hendes brødre og hendes far og onkler har alle sammen lavet sko. De kom til Danmark fra Rusland i 1905 og skulle bare lige lave et stop i København inden de skulle videre til New York, men så fik de alle sammen jobs. Dengang hed det 'nørklere' når man lavede sko. De producerede sko. Og kun én af dem kom videre til Amerika. Max. Han forfulgte den amerikanske drøm.
Lavede han så sko derovre?
- Ja, han startede en kæmpe skofabrik i Brooklyn lige før Depressionen. Han fik en familie derovre og nu kommer det sjove: Han påstod at han havde opfundet 'The Open Toe Shoe'.
Vi laver begge store øjne og kaster os op ad den varme røde murstensmur mens vi hviner i vilden sky.
What? Er det rigtigt? Tænk engang. - Jeg går faktisk og venter på at de ringer fra det der slægtsprogram 'Ved du hvem du er' - for så kunne man undersøge om han nu virkelig havde opfundet den sko.
Hvor mange sko har du, Sara? Ved du det overhovedet?
Hun smiler genert og gemmer sig bag sine hænder med 7 forskellige ringe på.
- Neeeeej, Ibi, jeg ved det ikke. Det er jo slemt. Jeg har måske 50 par. Men de fineste jeg har er Louboutin og så nogle pink Prada stiletter med sløjfe på som jeg havde på til mit bryllup. De er mine yndlingssko. Louboutin gør dine ben så sindssygt flotte og du kan tage et par joggingbukser på og stadig ligne en million.
Dit skab, Sara – er fyldt med kjoler
- Jeg kan faktisk ikke holde ud at have kjoler på særlig lang tid af gangen. Det føles ligesom at have bar røv!
Jeg vælter ned i asfalten og sluger et par småsten i det grineanfald.
- Kan du ikke forstå hvad jeg mener?
Nej! Det kan jeg ved den søde grød ikke.
- Jamen det er fordi hvis man sidder på den forkerte måde, så kan folk kigge lige op. Det føles som om folk kan se mig lige op i røven. Og det er sådan en udfordrende følelse. Og så rør lårene ved hinanden. Det er skide ubehageligt.
Køber du genbrugstøj til din søn og datter?
- Altså jeg købte meget tøj til Fritz da han var lille i genbrugsbutikker - simpelthen fordi de jo skifter det ud konstant når de er babyer – og han slider det op over få måneder. Men nu er det lidt svært når han er 4 år. Der findes ikke så meget af det i de størrelser.
Med Miriam er det noget lidt andet. For hun er jo en pige og man går ind i H&M og så er der en lille fin kjole, og en lille fin hat, og en kat, og noget bibbelibbelip med kantebånd og små perler og knapper og puf ærmer - det er meget sjovere at pynte hende op. Men hun går mest i Fritz´gamle tøj i vuggestuen da hun jo ikke kan bevæge sig i kjoler.
Du elsker 80´erne – det er temmelig tydeligt. Jeg kan ikke fordrage det. Hvorfor elsker du det?
- Der skete jo noget der.
Ja der skete noget. Der skete en masse lort.
- Jamen jeg kom jo fra et kollektiv hvor der var en masse strik, så jeg beundrede de seje piger med skulderpuder og plastikøreringe og nive-stramme bukser, stort hår og blå øjenskygge. Det er jo der hele starter. Fordi man får en fascination af noget.
Jeg synes jo det der beskidte hippie look der er oppe og køre for tiden er mega nederen. Det er synd at de prøver at skjule deres kroppe i alt for meget stof og det er en misforstået tankegang. Det er kikset. Den lækre hippie er jo cool, men ikke det andet. Det er jo fedt når man tør vise sin krop og være sexet.
Prøv at tænk på vi snart er 40 år. Jeg kan godt mærke at jeg er blevet mere konservativ med årerne. Jeg synes det er lidt sjovt at klæde sig sexet men konservativt – det kan man nemlig godt. Skjorter, blazers og et kæmpe guldbælte - det kan sagtens være attraktivt”.
Og så ved vi det.
Bonus info:
Saras lillesøster hedder Frederikke og har en blog ved navn Fredesblog.dk. Tjek den ud. Hun har det ikke fra fremmede.
Læs hele artiklen og få et indblik i Saras garderobe på Miinto.dk.
