Sådan kopierer du CHANELs Haute Couture manicure

Tidens kollektive fetich for lidt kunst på kløerne er kommet modehuset CHANEL for øre.

Cocos legendariske brand har til alle tider været leveringsdygtig i lakker og makeup inspireret af sæsonernes skiftende luner, men ifølge Style.com fik CHANEL deres neglekunst-ilddåb ved Haute Couture showet i onsdags.

Inspireret af frisøren Sam McKnights sølvfarvede hårnet, og kollektionens nuancer af rosa og grå, kastede CHANELs kreative direktør for makeup, Peter Philips, sig over en moderne udgave af den franske manicure i sølv og rosa.

- Da vil legede med tanken om at male neglene, fik vi ideen om at male to nuancer på én negl, siger Peter Philips til Style.com.

Philips brugte en (udgået) CHANEL sølvfarve fra 2007 sammen med farven May fra dette års forårskollektion.

Få inspiration til at give dine kløer lidt Couture ved at bladre i billedserien foroven.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her