Amerikanske Natasha Wagners numse er hverken ekstraordinært stor eller lille, men alligevel har den haft en enorm indflydelse på kvinders mode i løbet af de sidste 14 år.

Kvinder som Beyonce og Kim Kardashian er blandt andet kendt for deres flotte bagpartier. Men en kvinde, der måske burde være lige så kendt på grund af sin bagdel, er den 34-årige model Natasha Wagner. Hun har en enorm indflydelse på moden – da designere bruger hendes krop  til at lave pasformen på jeans.

LÆS OGSÅ:

Den 172 centimeter høje model, som blandt andet Levi’s og 7 For All Mankind bruger, har tilsyneladende den perfekte krop til en størrelse 28.

Hun har arbejdet som en slags menneskelig mannequin i de sidste 14 år.
Hun har arbejdet som en slags menneskelig mannequin i de sidste 14 år. Foto: 7 For All Mankind
Vis mere

Derfor bliver Natasha Wagners numse kaldt for designeres ’hemmelige våben’. Det skrev blandt andet Vogue om den amerikanske model.

LÆS OGSÅ:

»Hvis du laver et par jeans ud fra en, som er for kurvet eller en, som ikke har nogle hofter, så begrænser du dig selv til en specifik kropstype. Derfor er Natashas krop perfekt. Hun har det bedste fra begge verdener. Hun er tynd, men hun har stadig lidt form,« siger designeren Julien Jarmoune fra Black Orchid Denim.

LÆS OGSÅ:

Den blonde model, der ikke er ekstraordinært tynd eller kurvet, ejer i øvrigt selv 100 par jeans. Udover at stå model for designere, så lever hun også af at rådgive dem om bukserne, da hun jo har 14 år på bagen. Det var en tilfældighed, at hun endte som model i college, men der gik kun seks måneder fra hun havde sit første job, til at hun begyndte at være et fast navn hos designerne, lyder det.

Foto: 7 For All Mankind
Vis mere