Mød Hollywoods nye stilikon - Emma Stone
Hollywoods stilikon in spe - den 23-årige skuespillerinde Emma Stone spæner jorden rundt i forbindelse med premieren på 'The Amazing Spider-Man' i denne tid. Og uanset om destinationen er Japan eller Spanien (foto), er Stones ekvipering altid upåklagelig. Til Madrid premieren på Spiderman, var Stone iført en Dolce & Gabbana blondekjole fra designernes efterårskollektion 2012.
TEKSTER: KATJA MARIA SALOMONSEN
TEKSTER: KATJA MARIA SALOMONSEN
26. juni 2012
1 / 11
Fotograf: KIKO HUESCA
'The Amazing Spider-Man' har først premiere i Danmark d. 3. juli, men tyskerne tog allerede hul på edderkoppens eskapader i sidste uge. Her var Emma Stone iført en kridhvid Andrew Gn cocktailkjole, hvide Louboutiner og en klædelig koral/rød læbestift.
26. juni 2012
2 / 11
Fotograf: THOMAS PETER
Kæresterne Peter Parker/Spider-Man (Andrew Garfield) og Gwen Stacy (Emma Stone) danner også par i virkeligheden. Her er parret til den tyske 'Spider-Man' premiere. Bemærk Stones elegante chignon...
26. juni 2012
3 / 11
Fotograf: THOMAS PETER
Det fotogene par Stone og Garfield var über-cool til 'Spider-Man' premieren i Tyskland. Stone var iført en 'lille, sort sag' fra designeren Martin Grants efterårskollektion, tilsat skuespillerindens store svaghed - Louboutin sko. 'Spider-Man' var iført Alexander McQueen jakke og limited edition Converse fra John Varvatos.
26. juni 2012
4 / 11
Fotograf: Z6765/_Sebastian Kahnert
Morticia Addams fra 'The Addams Family' møder den gode heks Gilda fra 'Troldmanden fra Oz' i dette imponerende ensemble, som Stone var iført ved 'Spider-Man' premieren i Paris. Den himmelske robe er fra Guccis efterårskollektion 2012, og Stones dramatiske læber er helt i tråd med efterårets store tendens (igen, igen...): røde læber.
26. juni 2012
5 / 11
Fotograf: GONZALO FUENTES
Når man som Emma Stone er så heldig at nyde medlemskab af 'The Itty Bitty Titty Committee', skal den smukke décolleté bare frem i lyset! Til London premieren på 'Spider-Man' var Stone iført en rigt ornamenteret jumpsuit med afgrundsdyb udskæring fra designeren Elie Saab.
26. juni 2012
6 / 11
Fotograf: MAX NASH
Et af Lanvins bud på efterårsmoden er denne poetiske silkekjole med skrøbelig blomsterprint, der ligner akvarel. Til den russiske premiere på 'Spider-Man', havde Emma Stone garneret kjolen med Brian Atwood peep-toe sko og store øreringe.
26. juni 2012
7 / 11
Fotograf: MAXIM SHIPENKOV
Selv et stilikon in spe kan have en dårlig dag. Denne Fendi kjole med print, læderkrave og plisseret underdel, virkede som en regulær rodebutik af stilretninger... Emma Stone ved 'Spider-Man' premieren i Sydkorea.
26. juni 2012
8 / 11
Fotograf: KIM HEE-CHUL
Emma Stone havde kanaliseret 'The Swinging Sixties' til pressekonferencen i Tokyo. Og den unge skuespillerinde så intet mindre end blændende ud med håret sat i en let bouffant-frisure, flydende eyeliner på øjnene, og iført en orange Rue du Mail kjole med referencer til 1960'ernes 'mod'.
26. juni 2012
9 / 11
Fotograf: KIMIMASA MAYAMA
Der er rift om det unge stilikon Emma Stone for tiden. I denne måned pryder 'Spider-Man' stjernen bl.a forsiden af amerikansk Vogue og den italienske udgave af magasinet Glamour (brunette udgaven af Stone med badehætte minder en hel del om svømmestjernen fra Hollywoods guldalder - Esther Williams).
26. juni 2012
10 / 11
Skønhedsbranchen er ikke sen til at springe med på hypen, der omgærder tidens store Hollywood-produktioner. I anledning af 'Spider-Man' premieren, har O.P.I lanceret en komplet 'Spider-Man' kollektion med alt hvad hjertet begærer af metalliske og eventyrlige lakker. 125 kr stk. www.magasin.dk PSST...Glæd dig til O.P.Is guld-glimtende James Bond kollektion, der kommer til vinter.
26. juni 2012
11 / 11
