Klædt på til vinter: Nærende nyheder til kroppen

Klæd huden på til vinter med sæsonens skønne smørelse:.

LUKSUS

comffo
(Photo: )

Det italienske spa- og wellnessbrand Comfort Zone frister med det ypperste indenfor selvforkælelse. Comfort Zones lækre produktportefølje pirrer samtlige sanser, så skønhedspleje bliver en forskønnende og afstressende affære. Træd ind i selvforkælelses-zonen med Comfort Zones nye 'Tranquility Beautybox', der indeholder en nærende ansigtscreme og en bodylotion. Æteriske olier fra bl.a appelsinblomst, vanilje og palmarose er blandt de liflige ingredienser, der nærer tør og omsorgskrævende hud. 'Tranqulitity Beautbox' med 50 ml ansigtscreme og 200 ml bodylotion til 795 kr. Forhandler: tlf 33 32 33 32

SOUFFLÈ

originssouff
(Photo: )

Juletid er sparetid, og de fleste skønhedsbrands har lige lanceret et overflødighedshorn af julegaveæsker, som man gør klogt i at se nærmere på. Hovedreglen er nemlig, at man enten får noget ekstra med i pakken uden beregning, eller at produkterne har fået 'vokseværk'. Origins byder bl.a på gaveæsken - 'Soufflé Trio' - der indeholder tre velduftende og fugtgivende kropscremer af 125 ml stk. 'Ginger Soufflé', 'Gloomaway' og 'Soothing Soufflé' hedder cremerne i 'Soufflé Trio' æsken, der koster 395 kr (værdi 555 kr). www.magasin.dk

VANILJE

vanillaabliss
(Photo: )

Det er så sikkert, som amen i kirken, at The Body Shop byder på gourmet-lækkerier ved juletid. Forkæl vintertræt hud med Body Shops fuldfede, fugtende og velduftende Body Butters i sæsonens nye varianter - 'Cranberry Joy', 'Ginger Sparkle' og 'Vanilla Bliss'. The Body Shops nærende krops-klassiker - Body Butter - som bl.a indeholder Community Trade sheasmør fra Ghana, brillerer virkelig i 'Vanilla Bliss' varianten, der dufter lækkert af ris a la mande... 160 kr stk www.thebodyshop.dk

ØKOLOGISK

bioghff
(Photo: )

Er der andre derude, der kan huske duften af barndommens limstifter? Den liflige mandelduft, der gav klip/klister-seancerne i legestuen en ekstra dimension af sødme...Franske Bio Beautés nye, certificeret økologiske hudplejeserie 'High Nutrition' dufter netop af den dejlige mandelolie fra mindernes avenue. Serien er en af sæsonens bedste nyheder for tør, sart og udpint hud, da den nærer og beroliger med bl.a rosenvand, sheasmør og jojobaolie. 'High Nutrition' serien er omfattende (find bl.a sæbe, bodymilk, håndcreme og ansigtscreme), og den er uden parabener, mineralske olier og andet 'junk'. 'High Nutrition' bodymilk med pumpe (400ml) 260 kr www.matas.dk

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08