Katie Holmes, Olsen-tvillingerne, Rihanna, Gwen Stefani og Beyonce. Listen over Hollywood-stjerner og sangerinder, der føjer titlen 'designer' til visitkortet, er alenlang.

Seneste skud på den stamme er 'Almost Famous'-stjernen, Kate Hudson, der lancerer en kapsul-kollektion for designeren Ann Taylor.

- At arbejde sammen med Ann Taylor har været en fantastisk kreativ proces, og der er virkelig en vidunderlig forbindelse. Ann Taylor er eminent til at skabe ikoniske styles til garderoben, samt at opdatere dem sæson efter sæson. Jeg elsker at Lisa Axelson (Ann Taylors hoveddesigner, red.) designer tøj til rigtige kvinder, siger den 33-årige design-debutant til Women's Wear Daily.


(Foto: Kate Hudson for Ann Taylor)

Kate Hudson, der har fungeret som 'ansigt' for Ann Taylor i tre sæsoner, har hentet inspiration til sin kollektion fra de rober, som stjernen selv har haft på på den røde løber igennem årene. Kreationerne er dog blevet genfortolket, så de kan bruges til hverdag.

Foto: Jason Merritt
Vis mere

Hudsons kollektion for Ann Taylor lanceres til maj, og kan desværre kun købes i USA.