____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Butikkerne har kørt bjældeklang i stilling, og jagten på årets julegaver er sat ind.

Der er dog rig mulighed for at forkæle én man har kær (og sig selv), inden højtidens egentlige klimaks (juleaften) indfinder sig.

Pakkekalenderen er en glimrende tradition, der fordeler den gode julestemning over en hel måned. Og når 'nissens' pakkenellikker byder på lækkert nyt til luksuslegemet, vil der hverken være et øje tørt hos mor, søster, bedsteveninden, og alle de andre heldige, der skal begaves i december...


(Foto: Uforfalsket juleglæde! Denne lille dame fandt vi arkivet...)

CIATÈ






Manicure-mærket Ciaté har samlet 24 farverige gaver i deres limited edition 'Mini Mani Month' pakkekalender. Dyrk farveladeglæden med 20 mini 'Paint Pots' (neglelak) og fire mini flakoner med 'Caviar Manicure'. Pakkekalenderen står til 495 kr og forhandles eksklusivt hos Sephora i Illum og Field's/Forhandler tlf: 38 10 01 11.

MATAS



Matas byder på tre forskellige fristelser til december måned. 'Classic', 'Lux' og 'Advent' hedder materialistens tre overflødighedshorn, der alle indeholder en bred vifte (24 gaver pr pakkekalender i hhv 'Classic' og 'Lux' og fire pakker i 'Advent') af beauty-produkter til hud, hår og krop. 'Classic' koster 599 kr (værdi 1219 kr), 'Lux' står til 999 kr (værdi 1906 kr) og 'Advent' koster 599 kr (værdi 1248 kr). Udover Matas egne striber er der 'julegodter' fra bl.a Gosh, Biotherm, Sally Hansen m.fl i pakkerne. www.matas.dk

SEPHORA




'Skønhedstemplet' Sephora har denne festlige knaldperle på hylden lige nu. Gaveæsken 'Crackers' indeholder fire skønheds-knallerter, der bl.a indeholder øjenskygge, hårspænder, badegele og lignende lækkerier. Brug de kunstfærdige knallerter som adventsgaver (en pakke med fire kanllerter koster 135 kr), eller skej ud knallerter nok til hele december. Forhandles i Sephora i Illum og Field's.

THE BODY SHOP







Nærende Body Butter og velduftende sæber er hvad vinterskroget tørster efter lige nu. The Body Shop lancerer tre forskellige pakkekalendere i år - 'Luxury' 600 kr (værdi 920 kr), 'Deluxe' til 800 kr (værdi 1225 kr) og 'guldpakken Ultimate' til 1000 kr (værdi 1960 kr), der alle indeholder det ultimative indenfor forkælelse til krop, hud og hår. www.thebodyshop.dk

Bonusinfo: The Body Shops pakkekalendere er pakket af det beskyttede værksted - Vordingborgs Sociale Virksomhed - der beskæftiger udviklingshæmmede og psykisk syge i alderen 18 til 65. Værkstedet støttes finansielt af Vordingborg Kommune og via de indtægter de får fra opgaver for private virksomheder (bl.a The Body Shop).