Fans af Metro-Goldwyn-Mayers Technicolor-triumf fra 1939, The Wizard of Oz, kan snart glæde sig til et endnu en eventyrlig fortælling fra L. Frank Baums forfatterskab.

Disney-filmen 'Oz the Great and Powerful', som har dansk premiere d. 7. marts 2013, er kærkommen eskapisme komplet med magi, troldmænd og hekse.

Den unge skuespillerinde, Mila Kunis, lægger krop til 'Wicked Witch of the West', som skuespillerinden Margaret Hamilton (foto) udødeliggjorde i versionen fra 1939. Den godmodige, blonde og glimtende heks Glinda, the Good Witch of the North, spilles af Michelle Williams. Mest iøjefaldende er dog Oscar-vinderen, Rachel Weisz, transformation fra glamourøs Hollywood-stjerne til den grønne og grusomme heks Evanora/The Wicked Witch of the East.

Foto: IAN LANGSDON
Vis mere

Til den britiske avis, The Daily Mail, fortæller 42-årige Rachel Weisz, at hun granskede filmhistoriens utallige femme fatales for at finde frem til sin indre heks.

- Hun er én, der virkelig nyder at være meget, meget ond. Jeg nød virkelig at spille hende. Hun er en en slem, slem pige, siger Weisz om rollen, som hun bl.a fandt inspiration til i instruktøren Billy Wilders noir-klassiker, Sunset Boulevard, fra 1950.

- Kan du huske de gamle sort-hvide film, hvor man havde Barbara Stanwyck og andre, der spillede de slemme piger, og som virkelig nød at være slemme, og som havde det sjovt med at være onde? Sådan er Evanora. Jeg havde det rigtig sjovt med at være ond, siger Rachel Weisz til Daily Mail.

SE FILMENS TRAILER HER: www.kino.dk/film/o/oz/oz-great-and-powerful

Pssst...



I anledning af premieren på 'Oz the Great and Powerful' lancerer OPI (traditionen tro) en limited edition lak-kollektion (foto) med 7 spritnye lakker. Kollektionen byder på en glimtende omgang 'Oz' lakker med navne, som 'Don’t Burst my Bubble', 'When Monkeys Fly!', 'Glints of Glinda', m.fl.