Kate Moss skinner i Marc Jacobs, og Kylie Minogue glimter i Julien Macdonald. Hvis der er noget, der forener populærkulturens stjerner, er det, at guld skruer op for damernes stråleglans.


For nylig spankulerede Bella Swan (Kristen Stewart) således rundt ved premieren på ’Twilight: Breaking Dawn del 2’ i Berlin iført et imponerende guldnummer fra designeren Elie Saab (en kreation som Bérénice Marlohe fra Bond-filmen ’Skyfall’ i øvrigt havde på i sidste måned...) Guldgravere og golddiggere kan her finde inspiration til at gøre Kristen Stewart kunsten efter til en brøkdel af prisen.

 


1. Guldregn
’Show Me’ hedder Vilas kokette kreation med afgrundsdyb kavalergang. Pssst – husk brysttape under, så ’pigerne’ sidder, som de skal. 699,95 kr. i str. xs-xl Vila.dk.

2. Boudoir
MACs julekollektion er så billedskøn, at den vil trække tårer hos selv den hårdeste hun(d). Se alle herlighederne (og den danske supermodel Josephine Skriver som model for kollektionen) på maccosmetics.dk. ’Divine Desire’ (foto) i boudoir-kit rummer alt, hvad en gylden dame har brug for af kolorit. 560 kr.

3. Anbefales
Har du endnu ikke prøvet Yves Saint Laurents forlængende ’Faux Cils Shocking’ mascara (250 kr.), er chancen der nu. I anledning af julen frister YSL med en guldæske, som indeholder husets legendariske highlighter-pen ’Touche Éclat’ og en mini-mascara til 285 kr. (værdi 360 kr.) Matas.dk.

4. Gylden dame

Glimmer ’galore’ er denne ’Lisabell’ guldkjole fra The Wardrobe til 1.299 kr. Find den her: Shopfriiscompany.com/dk, Tlf. 70 20 99 19.


 


1. Glimmer
Frøken Stewart havde kasseret sine elskede Converse i anledning af ’Twilight’-premieren, meeen... stjernens Christian Louboutin støvletter sad ikke helt i skabet til Elie Saab kjolen. Prøv i stedet Miu Mius glimmerpumps, som findes i str. 35-42 til ca. 3.365 kr. på Net-a-porter.com.

2. 24 Karat
Stryg lidt af Bobbi Browns ’24 Karat Shimmer Brick’ på kinder, kraveben og kavalergang for en sensuel og gylden glød. 385 kr. Magasin.dk.

3. Twilight
Giv guldet lidt melankolsk modspil med en syndig sort lak rørt med guldglimmer. Ciatés hyldest til ’Twilight’-sagaen hedder ’Paint Pot 72’. Find den her: Magasin.dk til 95 kr.

4. Avantgarde
Maison Martin Margielas kollektion for H&M frister bl.a med dette festlige indslag – en guldkjole som er vrangsyet af forstof. Find den i str. 34-42 til 699 kr. Hm.com.