KØB PLUS!

Grib stilen: Penelope Cruz

Blot to måneder efter at den 38-årige, spanske skuespillerinde Penélope Cruz fødte sit og gemalen, Javier Bardems, første barn, er den smukke señorita aktuel som (fuldt påklædt) kalenderpige for aperitif-brandet Campari.

Igennem hele 2013 kan venner af (sprit)huset således nyde synet af den rødglødende mama (kalenderen sættes ikke til salg).

Kom i stemning til hjerternes fest ved at trække i kærlighedens farve, ganske som Cruz gør det.

 

1. Audrey på budget

Endnu en 50’er Audrey Hepburn- inspireret sag finder man hos Topshop.com til 465 kr. ’Seam Waist Shift Dress’ findes i str. 34-44.


2. Glimmer

Ingen fest uden glimmer og glitter. Manicure-brandet Ciaté, der stod bag efterårets bestseller ’Caviar Manicure’, strøer om sig med pailletter i anledning af julen. ’Sequin Manicure’ er et lille sæt (tre varianter) med glimmer, holdbar ’Glitter Grip’ lak og børste, der gør neglene festklar i et snuptag, 160 kr. Forhandler: 38 10 01 11.

3. Dekadance

Estée Lauders Beauty Box 2012 er så imposant, at man med lidt god vilje kan leje den ud til tyskerne til sommer... Beauty- bombardementet indeholder ALT, hvad hjertet begærer af krudt til kvinder i alle aldre. 795 kr. (værdi 4.100 kr). Forhandles i stormagasiner over hele landet.


4. Blød pakke

Britiske Agent Provocateur er leveringsdygtig i denne franske bagatel – Christabelle Playsuit – der absolut intet overlader til fantasien. Den frække body i bordeaux fløjl og organza findes i s/m og m/l til 3.025 kr. Forhandler: 33 91 99 31.

 

1. Drømmestof

Denne guddommelige sag kan man klippe ud af avisen og klistre fast på sengens hovedgærde...Til minde om, at selv recessionen får en ende... en dag. Marchesa Notte gallakjole i satin til ca. 8.189 kr (xs-xxxl) Mytheresa.com

2. Kosmos i kaos

Garnér jule-looket med den danske smykkedesigner Maria Blacks finurlige fingerring ’Chaos’, som skal placeres på to fingre. ’Chaos’ er skabt af guldbelagt sterlingsølv, 2.200 kr: Shop.maria-black.com.

3. Smørelse

De legendariske og fuldfede ’Body Butters’ fra The Body Shop er intet mindre end mærkets bedst sælgende produkt på verdensplan. Skift sommerens kropsolie ud med en af de nærende cremer med Community Fair Trade sheasmør fra Ghana. Priser fra 160 kr. Thebodyshop.dk.

4. Satindoll

Hvorfor kaste sin kærlighed på (og alle sparepengene efter) ’de røde såler’, når skokunstneren Charlotte Olympias designs er så spektakulære? ’Paloma’ pumps i satin med små vifter, str. 35-41 til ca 5.072 kr. Net-a-porter.com.