Designeren Olympia Le-Tan er berømt for sine kunstfærdige 'minaudière' (små, dekorative æsker til kosmetik og smykker) i litterær forklædning.

Chloe Sevigny og Natalie Portman hanker således ofte op i deres broderede og bekostelige (de koster ca 8427 kr på www.net-a-porter.com) Olympia Le-Tan bog-clutches, når den røde løber skal indtages.

I anledning af Valentines dag barsler den driftige designer med charmerende nyt til belæste beauty-fans.

Women's Wear Daily oplyser, at Le-Tan har slået pjalterne sammen med kosmetik-giganten Lancôme. For at fejre kærlighedens dag - Valentines dag - lancerer Lancôme denne romantiske minaudière, som indeholder en række af Lancômes Rouge in Love produkter, bl.a læbestifterne Rouge Valentine, Miss Coquelicot, Midnight Rose, Coral in Love, Rose Boudoir og Rose Plumetis.

Olympia Le-Tans billedskønne book-clutch for Lancôme, som lanceres til Valentines dag.
Olympia Le-Tans billedskønne book-clutch for Lancôme, som lanceres til Valentines dag.
Vis mere

Der vil kun blive sat 100 af de håndlavede tasker til salg på verdensplan, bl.a på www.lancome-usa.com

De (mange) af os, der ikke kan smide 9000 kroner efter en ny taske, kan i stedet glæde os til Lancômes forårsbebuder - Rouge in Love forårskollektion 2013 - der igen har skuespillerinden Emma Watson i front.