1. Rouge- og pudderbørste
: Lancôme Powder Brush (399 kr.)Sådan gør du:
Når du vil have rødt på kinderne, er rouge-børsten ideel. Smil til spejlet og læg farven i cirklende bevægelser lige der, hvor 'æblekinden' kommer frem.
Hvordan vælger du:
Den perfekte rougebørste skal være stor nok til at kunne dække kinderne, for bliver den for smal, risikerer du et stribet resultat. Penslen på billedet har et anatomisk snit, der følger ansigtets konturer med mulighed for at mikse blank, mat, skygge og lys, hvis du også bruger den som almindelig pudderbørste.
2. Foundationpencel: Esteé Lauder Foundation Brush (295 kr.)
Sådan gør du:
Din huds bedste ven kaldes børsten af kendere. De fleste makeup-artister bruger en pensel, fordi det er hygiejnisk og lettere at komme ud i alle krinkelkroge. Læg nogle få dråber foundation på håndryggen, så du med børsten kan styre mængden og påføringen.
Hvordan vælger du:
Vælg en børste, der er fast, tæt og med et meget fleksibelt hoved.
3. Solpudderbørste: Bobbi Brown Bronzer Brush (355 kr.)
Sådan gør du:
Med hjælp fra en solpudder-børste kan du kaste et naturligt solkysset look på både pande, kinder og hage. Vær varsom med mængden af den gyldne pudder, da det hurtigt kan ende med et skosværte-look. Pres og børst mængden på plads – og brug eventuelt låget til at dosere.
Hvordan vælger du:
En solpudder-børste skal være større end en rougebørste, og toppen skal være flad for at give dig maksimal kontrol med det flyvske bronzepudder.
4. Concealerpensel: The Body Shop Lipstick and concealer Brush (70 kr.)
Sådan gør du:
Læg, hvad der svarer til et par dråber concealer på din håndryg og brug penslen til at lysne enkelte områder op – for eksempel den inderste øjenkrog. Du kan også udjævne små farveforskelle i huden – alt fra mørke rande under øjnene til urenheder eller rødme (afhængig af om der er tale om en dækkende eller oplysende concealer).
Hvordan vælger du:
Vælg en pensel med faste, men bløde hår, da den ofte bruges under øjnene. Samtidig skal du sikre dig, at den er flad og lille, så den kan komme rundt overalt.
5. Highlight-børste (til skinnende glimmerpudder): Jane Iredal White Fan (150 kr.)
Sådan gør du:
En highlight-børste er god at bruge, når du vil fremhæve kindben, næseryg eller øjenbrynsben. Vær ekstra varsom med mængden af shinepudder (for meget giver klovneeffekt) og påfør med lette strøg.
Hvordan vælger du:
Her skal du vælge en flad, næsten papirtynd børste – gerne vifteformet og bred, da det giver bedre mulighed for at polere shine-effekten ind i huden.
________________________________________________________
1. Læbepencel: Jane Iredale Retractable Lip (425 kr.)
Sådan gør du:
Du kan vælge at blande fl ere farver på håndryggen, eller du kan duppe direkte i læbestiften, hvorefter penslen bruges til at male læberne op. Med en pensel vil du have maksimal kontrol over formen (især bliver læbekanten fl ot), og samtidig vil farven fordele sig jævn og flot.
Hvordan vælger du:
Sats på en lang børste, hvor hovedet er både fast og bevægeligt. Som bonus vil en pensel give dig mulighed for at få den sidste sjat læbestift ud, så intet går til spilde.
2. Øyenbrynsbørste: Jane Iredale Angle Brow (90 kr.)
Sådan gør du:
En uundværlig (og undervurderet) børste, mener mange makeup-artister, som bruger den til at skabe mere intense øjenbryn eller fylde ”bare huller” ud. Ved at duppe det yderste af børsten i brynsfarven kan du fylde ud og børste formen på plads.
Hvordan vælger du:
Vælg en stivbørstet variant med skrå kanter, så du kan tegnet brynet op – og samtidig gerne kort af hensyn til størst mulig kontrol.
3. Øjenskyggebørste: The Body Shop Eyeshadow Brush (70 kr.)
Sådan gør du:
Dup børsten i øjenskyggen og byg gradvist mængde og intensitet op. En øjenskyggebørste giver dig maksimal mulighed for at tone farven ud, så der ikke bliver unaturlige overgange.
Hvordan vælger du:
Vælg en blød børste, der gør det behageligt at lægge øjenskygge på. De skumfi duser, der ligger i mange øjenskygger, er ufl eksible og meget svære – hvis ikke umulige – at bruge.
4. Eyelinerpencel: Lancôme Ink Liner Brush (145 kr.)
Sådan gør du:
Hvis den flydende eyeliner gør dig usikker, så er det en god idé at tegne stregen op på øverste vippekant med en blød kholblyant, før den fl ydende variant lander. Lad penslen tage en dråbe af det sorte blæk og forbered dig på, at der skal øvelse til for at lave et godt resultat med præcision.
Hvordan vælger du:
Når børsten er både flad, hård og lille vil du have størst kontrol.
Artiklen er bragt i samarbejde med Magasinet Q. Læs mere på www.q.dk:























