Mascaraen skal være kulsort

Få blikfang på vipperne

akj_vipper_colourbox

(Foto: Colourbox) Se stort billede

Vipper er ikke bare vipper. Som sexet blikfang kan de i blæksort forklædning gå fra medium til X-large, være kunstige, sjove eller dramatiskkunstneriske.

Du har sikkert lagt mærke til, at øjenvipper bliver vildere og vildere – godt hjulpet af antydningerne og løfterne bag de mange nye mascara-navne. For her følges sort, fylde og ekstra længde op med voluminøse gloser, når lange øjenvipper ikke længere er forbeholdt Bambi. Et fængende blikfang kræver mascara. Masser af mascara. Og helst kulsort, hvis vi spørger makeup-artist Kenneth Adelhardt, som ikke anbefaler hverken brun eller grå mascara – uanset hår- og hudfarve.

- Tænk på slutresultatet og hvad det er, du gerne vil have. Ofte er det mørke, intense øjenvipper, som rammer øjet ind – og den opgave klarer sort altså bedst, siger han og fortæller, at han altid vælger cremede mascaraer: - Jeg går efter at få rigeligt mascara på øjenvipperne, og viser det sig, at børsten ikke fungerer, er en gammel tandbørste altid god til at forme og skille vippehårene.

Fake it

For mange lyder det som alt for meget, for påtaget, for kunstigt eller bare for besværligt. Men de, der har prøvet kunstige vipper, bliver ofte hooked. Hvis du er nybegynder, kan det ikke anbefales at stå at bakse med købe-vipper derhjemme foran spejlet lige før en fest. Det betaler sig at lure eksperterne af først.

Sådan gør du

1. Tag lidt vippelim på håndryggen og stryg den kunstige vippe igennem limen som et dankort

2. Luk det ene øje og læg vipperne ovenpå de naturlige ved at fæstne først midtpå og derefter i kanterne. Brug pincet. Det kræver et par forsøg at få håndelaget. Vipper fra MAC koster 105 kr. Vippelim 75 kr. og de vilde dramaqueen- vipper fra Makeup Forever koster fra 150 kr.

4 frynse fif

Dobbelt-XXL, super-over-the-top power-vipper, der giver dig fl ercifrede længere vipper. Nogenlunde sådan lyder det, når der kommer en ny mascara. Og det er tit. Det er da også de færreste, der vil undvære mascara, og for mange stopper jagten på de ultimative sorte strøg aldrig. Vidste du at…

• Den mørke mascarafarve kvikker op. Blege vipper får dig nemlig hurtigt til at se træt ud, hvilket også gælder for mænd.

• De fleste vil egentlig bare gerne have naturligt tætte og lidt længere vipper – og altså ikke noget over-the-top-Barbielook.

• Mascara-børsten er vigtig. Det går ikke med en XXX-L-kost, hvis du har små øjne.

• Det er en god idé at prøve, inden du køber. Find ud af hvordan mascaraen sætter sig. Selvom du i butikken ofte må nøjes med engangs-børster, så får du alligevel en god pejling.

______________________________________________

Q elsker

Foto: Producenten

1. Paryk til vipperne

Med hjælp fra ekstra fiberindhold skal resultatet svare til – som navnet antyder – en paryk til vipperne. Konkret er det små tynde nylonfi bre, der som et mini-rør omslutter hver vippe. En teknik oprindelig udviklet til japanske kvinder, hvis vipper typisk er korte. Fiberwig, som modstår sved og tårer, fjernes med varmt vand – og skal stadig børstes på, med det der ligner en almindelig mascarabørste. Fiberwig, 169 kr.

2. 4D

Med L’Oréals nye Lash Architecte4D er børsten vippet, så den får fat i alle vipper – også de svært tilgængelige. Fibre og voks sørger for ekstra længe og volumen. L’Oreal Lash Architecte4D, 130 kr.

3. Nul mascara - bare vækst

Hjælp til længere og tykkere vipper behøver ikke at komme fra en mascara, men kan også ske fra en vippeforlængende serum. Neulash er en vækstcocktail af vandbindende hyaluronsyre, styrkende biotin og forlængende provitamin B5. Børsten er mere en pensel, der minder om en farveløs eyeliner, som lægges på ved vipperødderne før sengetid. Ney Lash – Active Eyelash Serum, 1.095 kr.

4. Wonder bra til vipperne

Hvem vil ikke elske en wonder bra til vipperne? Opskriften er baseret på styrkende provitamin B5 og risvoks, som giver fylde og polymer, der lægger en film om vipperne på bedste wita wrap-manér. Clarins Wonder Perfect Mascara Volume Curl Lenght, 190 kr.

Artiklen er bragt i samarbejde med Magasinet Q. Læs mere på Q.dk:

Sådan kommer du af med dårlig ånde »

Sådan vælger du sundt i supermarkedet »

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: