Eyecandy fra Copenhagen Fashion Week - del 2

Det vrimler forfængelige, finurlige og trés fashionable mænd og kvinder under Copenhagen Fashion Week. Mød et fotogent udsnit af modeugens 'usual suspects' her.

akj_eyecandy_designeren
(Photo: Katja Maria Salomonsen)

Designeren

Silas Adler, der står bag brandet Soulland havde valgt en villa på Østerbro til sit show (samme ramme, som Teater Republique brugte i 2010 til deres interaktive og meget omtalte teaterstykke Saló). - Jeg vil gerne have at moden får en digital agenda. Verden udspiller sig digitalt, så jeg ser gerne, at branchen begynder at kombinere det æstetiske med det digitale, siger Silas Adler, hvis show forudsatte, at publikum tog deres smartphone i brug.

__________________________________________________________

akj_eyecandy_sangerinden
(Photo: Katja Maria Salomonsen)

Sangerinden

- Vi har lige spillet på Skanderborg Festival, så jeg har desværre set særlig mange modeshows denne gang, siger Electric Lady Labs forsanger Stine Hjelm Jacobsen, der dog nåede at fange David Andersen og Tabernacle Twins modeshows i farten.

__________________________________________________________

akj_eyecandy_medicinstudenten
(Photo: Katja Maria Salomonsen)

Medicinstudinen

Den 26-årige tyske kunstner og læge in spe - Daliah Spiegel - er beviset på, at der stadig er liv i My Little Pony manken (det candyfloss-farvede hår, som har været fremme i en del sæsoner nu)...

__________________________________________________________

akj_eyecandy_lotte
(Photo: Katja Maria Salomonsen)

Veteranen

Dansk modes uforlignelige 'gudmoder' - Lotte Freddie - tilhører den voksende enklave af 70 kvinder, der uden forbehold kaster sig ud i nye projekter. Følg Freddie på hendes nye legeplads - bloggen www.lottefreddie.wordpress.com - hvor veteranen skriver om god stil.

__________________________________________________________

akj_eyecandy_direktoeren
(Photo: Katja Maria Salomonsen)

Direktøren

- Under modeugen oplever jeg virkelig, at optimismen er vendt tilbage. En stor del af de messeudstillere jeg har talt med melder om stor interesse fra udenlandske indkøbere, siger Danish Fashion Insitutes direktør Eva Kruse.

__________________________________________________________

akj_eyecandy_bookeren
(Photo: Katja Maria Salomonsen)

Bookeren

Fashion Week er faretruende hektisk for model-domptøren (chefbookeren) Jesper Thomsen fra Unique Models. Jesper fandt dog heldigvis både tid til at lakere negle og nyde et par shows. - Jeg var vild med Asger Juel Larsens show (www.asgerjuellarsen.com)! Han har sin helt egen stil, og det meste af det var noget jeg havde lyst til at eje.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.