Eye Candy fra CPH Fashion Week A/W 2013

Copenhagen Fashion Week A/W 2013 har indtaget hovedstaden.

45 modeshows, 60.000 gæster fra ind- og udland, fire modemesser (Vision, Gallery, CIFF og CIFF KIDS) med op mod 1,100 udstillere, og et utal af celebre gæster, der er kørt i stilling til at kaste glans over kludene. Vi fandt en håndfuld af dansk modes 'dedicated followers of fashion'.

MEDINA

lemennr
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

- Jeg er lige kommet hjem fra USA, hvor jeg lavede en del foto-shoots og skrev sange med forskellige artister, fortalte Medina, der lagde vejen forbi Whiites modeshow på Østerbro.
- Jeg skal ikke til særlig mange shows, for min kæreste (sangeren Christoffer) fylder 21 år i morgen, og ham vil jeg gerne fejre med noget 'surprise'.

IBEN HJEJLE

dkdkenw
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

Skuespilleren Iben Hjejle, der tidligere har været kampagnemodel for Kopenhagen Fur, var trukket i en lækker mink fra Steen Bergstrøm/Kopenhagen Fur til ECCOs 'Walk in Style Award 2013'.
- Jeg hepper stadig på minkavl, sagde Hjejle, der havde suppleret pelsen med en Ganni kjole og Topshop støvletter.

EVA KRUSE

memnenw
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

- Brandsene virker optimistiske, og de mange tilmeldinger fra udlandet gør, at det ser meget fornuftigt ud. Så selvom vi mærker en økonomisk afmatning, og folk har meget små budgetter, så ser det fornuftigt ud for modeugen, sagde direktøren for det hele, Danish Fashion Institutes Eva Kruse.

JULIE ZANGENBERG

lkkjj3
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

- Jeg kan rigtig godt lide at følge med i moden, og ligesom i film og på teateret, hvor kostumerne er en ekstrem vigtig del af at skabe en rolle, så er det noget jeg går op i på mange planer. Jeg elsker at se shows, når musikken, de smukke mennesker og tøjet går op i en højere enhed, sagde skuespillerinden Julie Zangenberg til Sands modeshow. Zangenberg var iført kjole fra Acne, jakke fra Sand, Louboutin stiletter og enorme øreringe fra Glitter.


HELLE REEDTZ-THOTT

llememw
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

Baronesse Helle Reedtz-Thott var passende iført en lækker mink ved Kopenhagen Furs modeshow på Rådhuset. Baronessen, der både er advokat og forretningskvinde (hun og gemalen driver Gavnø Slot, som bl.a inkluderer ølbrygning af Gavnø Slotsøl), udvider snart slottets sjus-sortiment.
- Vi skal til at lave vores første whisky fra Gavnø, afslører Helle Reedtz-Thott, der også lancerer en Gavnø kildevand.

IBI STØVING, CHRIS PEDERSEN OG KAREN

lfææle
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

TV2s morgenfriske vært, Ibi Støving, havde vovet sig ud en sen nattetime for at nyde Sands modeshow på Rådhuset. Efter showet stimlede gæsterne sammen til et interimistisk afterparty i kulissen, hvor Covers redaktionschef Chris Pedersen og sangerinden Karen også mingelerede på moderigtig vis.

CAROLINE FLEMING

leææeæ13
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

dldlkem
Foto: Katja Maria Salomonsen (Photo: )

Topmodel-værten er en sjælden gæst i København, men når modeugen kalder, er hun der som en mis. Caroline Fleming var lutter smil og peace-tegn ved Sands modeshow, hvor skærmtrolden bl.a hyggede sig med resten af Topmodel-slænget - Uffe Buchard, Jesper Thomsen og Jacqueline Friis-Mikkelsen. Caroline Fleming var i tøj fra Sand, statement-kæde fra David Andersen og 'diadem' fra Chanel.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08