Nytårskur 2012: De folkevalgte trak i festtøjet

Den røde tråd til taffel

Forrige knap 01|02 Næse knap

Sangerinden Adele gør det. Amy Winehouse gjorde det i ekstremerne. Og vores egen statsminister Helle Thorning-Schmidt er også fan af det - den 1960'er inspireret bouffant. Touper underhåret ved kronen, brug evt. en valk (eller skuresvamp i disse krisetider) for fylde, friser overhåret hen over, og lak så lokkerne til.

Foto: Jeppe Michael Jensen


Nattens dronning

Helledusseda! Stik denne dame en sjus og en mikrofon, og hun krænger krisen ud i 'Cry me a river'. Som en sexet lounge-sangerinde fra 1960’ernes røgfyldte åndehuller spankulerede statsminister Helle Thorning-Schmidt til nytårstaffel i kalasets absolut smukkeste kjole garneret med en guld- clutch. En vintage Chanel-kjole gættede nogle. En gammel sag hjemme fra skabet, svarede Helle umeddelsomt. Og omgærder således pailletterne med samme mystik som 'planen'.Vi formoder ud fra Gucci-devisen om - You’re damned if you do, and damned if you don’t...

____________________________________________


Foto: Jeppe Michael Jensen

Genbrugs-guld

Her er den uopdragne skarnsunge fra SF, der fremkalder fråde om munden hos Pia Kjærsgaard:

- Det er en ung, uprøvet SF’er, der lige skal vise sit socialistiske sindelag. Men det bør hun altså gøre andre steder, lød det knottent fra Kjærsgaard, da miljøministeren kom til at sige, at hun syntes, at de så lidt for meget til Dronningen i hendes arbejde. Hvad Auken får af minuspoint fra kongehusets tro væbner Kjærsgaard, fordobler vi i pluspoint for den fine, grønne vintagekjole. Genbrugs-shopping er miljørigtig shopping.

____________________________________________

Foto: Jeppe Michael Jensen

Tenoren

Frank Jensen fortjener ikke stående ovationer for sin ekvipering ved nytårskuren. For der så det ud til, at Københavns overborgmester var trukket i den salige smørtenor Luciano Pavarottis oversize kjole og hvid-sæt.

____________________________________________

Foto: Jeppe Michael Jensen

Syngepigen

Det var en flot fuchsia-farvet fødevareminister, der troppede op til nytårstaffel på Amalienborg. Den 33.744 kroner dyre julegave (rygekabinen), ministeren under stor bevågenhed købte til sig selv, så ikke ud til at have lænset socialdemokratens budget i nævneværdig grad. Der var såmænd både en skilling tilovers til en ny hårfarve, en hårblomst, og et stykke tekstil. Et stort stykke tekstil. For selvom etiketten foreskriver lange kjoler til lejligheden, havde looket virket slankere (og appelleret mindre til Bakkens Hvile), hvis kjolen havde været knælang.

____________________________________________

Foto: Jeppe Michael Jensen

Fejlfarve

Det kunne være så godt, men så er det faktisk skidt. Vi har tidligere revset økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers uflatterende farvevalg. Under valgkampen var hun således iført Jaka-bov rosa, og gusten grå, og minsandten om Vestager ikke tropper op til taffel i en uklædelig støvet grøn, der får hende til at se træt og slidt ud. Kjolens gudinde-snit er der intet at udsætte på, men farven er et skidt valg, når man fra naturens hånd er udstyret med så gode gener som Vestager.

____________________________________________

Foto: Jeppe Michael Jensen

80'er fest

'Girls just wanna have fun' sang poptøsen Cyndi Lauper, og sundhedsminister Astrid Krag, der normalt sværger til en nedtonet, lettere maskulin fremtoning gik da helt bananas i fun ved nytårskuren. Pailletjakke, 1980’er favoritten koboltblå som tilbehør i hårpynt og håndtaske, og en løssluppen sølvræv (Villy Søvndal) under armen. Dejligt at se, at Krag blænder op for de kvindelige virkemidler, men en lille hæl havde fuldendt festlooket. Også selvom man er SF’er.

____________________________________________

Foto: Keld Navntoft
(Foto: Keld Navntoft)

Pink lady

Dronning Margrethe imponerer altid med sit nytårstaffel-skrud, sidste år var hun iført en smaragdgrøn kreation. Og i år stod den på denne drøm i hot pink tilsat en stor rævstola. Et godt tip at skrive sig bag øret - når håret bliver gråt er klare juvelfarver flottest.

____________________________________________

Foto: Keld Navntoft
(Foto: Keld Navntoft)

Pittoresk postkort

Dette er ikke et postkort fra souvenirbutikken, men en af de smukkeste billedserier, der nogensinde er taget af kronprinsesse Mary. Den teatralske stemning, lyset der falder smukt kronprinsessens velourkjole og diadem. Sublimt!

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: