BT møder supermodellen Erin O'Connor

Ikonet deler sine tanker om bæredygtighed, beauty og branchens snævre skønhedsidealer

Normalt lever Erin O'Connor kun på de glittede sider af Vogue. Eller på catwalken i Paris iført et skrud fra Dior, Gaultier eller Gabbana. At se en supermodel spankulere rundt i andedammen, svarer til at fange en sjælden sommerfugl. Man frygter, at den skrøbelige skabning mister sin sommerfuglestøv, hvis man sagte nærmer sig. I sidste ende vinder fascinationen (nysgerrigheden) dog altid over frygten. Og sådan gik det til, at BT fik et lyn-interview med den 34-årige supermodel, der var en af værterne ved Copenhagen Fashion Summit - det globale, grønne topmøde om bæredygtighed i modebranchen.

- I sparker virkelig røv i Danmark! Bæredygtighed er jo en følelsesmæssig vigtig dialog at tage. Den etiske dimension ved bæredygtighed har jo et dårligt ry og sidestilles med tofu og hippier. Det er ikke et særlig sexet emne. Men jeg kan ikke se, hvorfor at bæredygtighed og sex-appeal ikke kan forenes. Det tøj jeg så ved modeshowet i dag gør jo netop det, sagde O'Connor til bt.dk umiddelbart inden supermodellen skulle kåre designeren Susanne Rützou som vinder af Copenhagen Fashion Summits designkonkurrence.

___________________________________________________

akj_erin_solcreme
(Photo: Producenten)

Erins skønhedstip

- Det eneste skønhedsprodukt jeg sværger til, og som jeg har brugt hver eneste dag i over 25 år, er en ansigtssolcreme med faktor 50, afslører Erin O'Connor.

Prøv KIEHL'S Ultra Light Daily UV Defense SPF50, hvis du vil beskytte ansigtet med en let og fløjsblød lotion, 220 kr for 60 ml www.magasin.dk. Tør, moden og/eller sart hud vil falde pladask for Guinots velduftende og lindrende Ultra UV Defense SPF50 til 315 kr for 50 ml, forhandler: tlf 70 21 10 70

___________________________________________________

akj_erin_mac
(Photo: Producenten)

Lady danger

- Jeg er ret vild med makeup fra M.A.C og især læbestiften Lady Danger. Jeg havde glemt at tage min egen med til Danmark, men heldigvis havde én af makeupartisterne en 'back-up' i trolleyen... Lady Danger fra M.A.C til 160 kr www.maccosmetics.dk

___________________________________________________

akj_erin_bluse
(Photo: annesofiemadsen.com)

Dansk design

- Jeg fik lov til at låne denne fantastiske bluse, men jeg tror sgu' at jeg smugler den med hjem i kufferten, jeg vil ikke af med den igen, siger Erin O'Connor om den danske designer Anne Sofie Madsens Ghost t-shirt. Blusen er limited edition (100 eksemplarer), den er lavet af silke Crepe De Chine og inspireret af den japanske film Princess Mononoke. 2800 kr: www.annesofiemadsen.com

___________________________________________________

Absolutely fabulous

- La Croix sweety, La Croix... hvem husker ikke den forrygende 1990'er serie Absolutely Fabulous, der snart suppleres med nye afsnit OG bliver filmatiseret i 2012? Erin O'Connor var med i afsnittet 'Paris' fra 2001, hvor hun skulle agere Patsys (Joanna Lumley, red.) datter til et fashion foto-shoot.

___________________________________________________

akj_erin_allwalks
Sophie Dahl skabte mayhem i modelbranchen, da hun blottede sin buttede krop i H&Ms undertøjskampagne i 1997.

All walks beyond catwalk

- Erfaring skal ikke forfølges, men fejres, siger Erin O'Connor bl.a som svar på hvad velgørenhedsorganisation 'All Walks Beyond the Catwalk' står for. En organisationen, som O'Connor har været med til at stifte, i håbet om at branchen bliver mere rummelig hvad angår alder, vægt, kropstyper, etnicitet mv. - Det handler om at give mænd og kvinder nogle positive og opnåelige rollemodeller.

Læs mere om organisationen på www.allwalks.org

___________________________________________________

akj_erin_eringogk
BTs udsendte, Katja Maria Salomonsen, og supermodellen Erin O'Connor.

Læs også: