Bøsser iført balkjoler, guldvipper og grandiose armbevægelser.

Når amerikanerne sætter fokus på World AIDS Day (d. 1. december) sker det med stil.

Performance-gruppen, 'The Sisters of Perpetual Indulgence', (Søstrene af Uendelig Eftergivenhed, red.) som har eksisteret siden 1979, stablede således et brag af et velgørenheds-modeshow 'Projet Nunway' på benene i San Francisco i søndags.

Alle søstrene fra den farverige 'orden' blev skruet ned i imposante kreationer, som var skabt af genbrugsmaterialer og designet af en vifte af unge talenter. 'The Sisters of Perpetual Indulgence' er berygtet for at bruge en del religiøs ikonografi i deres velgørenhedsarbejde, som bl.a indsamler penge til AIDS og LGBT-relaterede projekter (Landsforeningen af bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner).

- Vi tror på at alle mennesker har ret til at udtrykke deres unikke glæde og skønhed, og vi bruger humor og blasfemi til at afsløre hykleriets- selvtilfredshedens- og skyldens magter, som lænker den menneskelige ånd, skriver 'søstrene' bl.a i deres manifest. www.thesisters.org

Se 'The Sisters of Perpetual Indulgence' show her (KLIK FOR STORE FOTOS):

BACKSTAGE

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Et par 'søstrene' fra The Sisters of Perpetual Indulgence på hårdt arbejde i sminkerummet inden det store show. 

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Wax on...wax on...Sister Pat N Leather havde fået sin sag for i sminken. Heldigvis havde 'hun' en håndbajer indenfor rækkevidde...

MARY JUANITA HIGH

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

En yndighed fra The Sisters of Perpetual Indulgence - Mary Juanita High - venter på at gøre sin store entré ved Project Nunway modeshowet. Marys smukke kjole er designet af Moose Maravilla.

SISTER EDEN ASP


Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Sister Eden Asp koketterer for fotografen i buskadset. 'Søsterens' imposante kreation er designet af Fernando Ruiz.

SISTER TUNA NOODLE COCKTAIL


Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Designerne Max Davidson og Tony Gorzycki har luret, at forårets mode står skrevet med asiatiske tegn (hos bl.a Prada). De havde derfor skruet Sister Tuna Noodle Cocktail ned i en japansk-inspireret kimono.

SHOWET

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

MAKE UP FOR EVER (hos Sephora) har et par forrygende guldvipper i deres julekollektion, hvis man nu skulle komme til at lide af 'vippe-misundelse', efter at have set Sister Tilly Comes Again gyldne krabater....

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Kreationerne ved modeshowet var fortrinsvis lavet af genbrugsmaterialer.

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Nej, det var ikke Edward Scissorhands, der i dagens anledning var blevet lukket ud af Tim Burtons kælder, men Sister Pat N Leather iført sit yndlingsmateriale.

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Åhhh, hvem der bare havde en herlighed som Sister Jezabelle of the Enraptured Sling, som sin guldstøv-dryssende gudmor.

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Sister Peter Mary i klammeri med publikum, der lystigt prikker hul på den sagesløse søsters ballonkjole.

Foto: JANA ASENBRENNEROVA
Vis mere

Festen sluttede behørigt med et brag, da den fede 'dame' - Sister Lilith of the Valley - gjaldede af glæde.