Bløde pakker fra Borgen

Bliv jule-inspireret af fire politikere

los_bløde pakker_STORT

(Foto: Keld Navntoft og Niels Meilvang) Se stort billede

Gaveideer: Jagten på årets julegaver er for længst skudt i gang. Pakkenelliker og prydbånd er vel i hus, undtagen de aller-sværeste.

For hvad giver man den Københavner-smarte kusine, der er på fornavn med samtlige designere? Eller den nøjsomme halv-onkel, der  ikke ødsler husholdningspengene på tant og fjas? Find inspiration til de sidste bløde pakker her.

Ida Auken

Foto: Keld Navntoft
(Foto: Keld Navntoft)

Naturbarnet

I harmoni med sit embede skriger miljøminister Ida Aukens fremtoning: 'back to nature'. Anorak, gummistøvler og et renskuret ansigt, bidrager til illusionen om at Ida er fra den jyske hede og ikke Valby Bakke, hvor den unge teolog har trådt sine urbane barnesko. Aukens fremtoning er altid fejlfri, tidssvarende, og stylet.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Øko-certificeret skønhed

Spelt-søstre som Ida Auken & Co. er meget bevidste om, hvad de smører i hovedet. Seneste skud på den 'sunde' stamme er Pukkas Ayurvediske (en urgammel, indisk sundhedsfilosofi, red.) hudpleje-serie. En vifte af højkoncentrerede, bæredygtigt producerede og øko-certificerede produkter med urter. Prislejet ligger i ca. 137-380 kr. Og stjerneproduktet fra serien er Nourishing Face Oil med bl.a rose, avocado og omegaolie, der genopbygger tør og trist hud. 329 kr. Forhandler oplyses: 55 39 55 19

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Bling i verdensklasse

Miu Miu lokker de kvinder, der kredser om luksus med en forrygende oversize halskæde i plexiglas med rhinsten til ca. 2751 kr. hos: www.netaporter.com  

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Fyrig italiener

Versace for H&M kollektionen er stærk på accessory-linjen. Og H&M oplyser, at der om kort tid bliver lanceret et endnu større udvalg i forbindelse med design-samarbejdet. Indtil da kan du stadig få fingre i disse elegante hæle i læder på www.hm.com til 799 kr.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Heavy metal

En pailletkjole skal garneres med store smykker i rigelige mængder. Giv kjolen kant med dette massive Gissa armbånd i metal. 79 kr. hos: www.friis-co.dk  

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Grøn med sexappeal

Vi gad godt skrue artige Ida ned i denne paillet-bonanza fra By Malene Birger. Festkjole med uartig slids i siden til 4299 kr hos: www. bymalenebirger.com  

__________________________________________________________

Joachim B. Olsen

Foto: Jens Nørgaard Larsen
(Foto: Jens Nørgaard Larsen)

Forsikrings-sælgeren

Den politisk vægelsindede kuglestøder og fortaler for ’Store Bagedag’ Joachim B.Olsen har på kort tid transformeret sig fra svulstig sportsmand til smart politiker. Hvis man tager ørevarmere på, imens han taler, så ser han faktisk ret godt ud. Lige med undtagelse af de skinnende forsikringssælger- suits...

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Juleantrækket

Hugh Hefner møder Gentleman Finn i denne herlige housecoat med tern fra www.hm.com til 349 kr.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Lad dem få kage

Forkæl én, der fortjener en udstrakt hånd med noget saftigere end hjemmebagt brød til jul. Send i stedet et gavekort til Serenity Cupcakes, der kreerer kunstfærdige kager OG behandler personalet pænt... www.serenitycupcakes.dk   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Uden dikkedarer

Scotch & Sodas elegante smoking-blazer kan dresses op og ned afhængig af lejligheden. For et løst look kan du style den med strik, og for et mere nobelt udtryk kan du tilsætte waistcoat og sprød skjorte, ca. 1190 kr. www.scotchsoda.com   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Fræk i fløjl

Fløjl er meget og andet end piberygende gymnasielærere med ondt i mandigheden. Day Birger & Mikkelsens Bowie-jakke er et lysende eksempel på, at fløjl faktisk er et fashionabelt stykke tekstil, der virker varmere og mindre opstyltet end shiny suits (hører du efter Joachim B.Olsen?). 1799 kr. www. day.dk   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

I gamle bøger

Findes der ofte ny læring. Og der er ikke grænser for, hvor oplyst man bliver om begreberne empati og solidaritet i Charles Dickens’ juleklassiker ’A Christmas Carol’. En oplagt gaveidé til gnieren, der i åndelig armod hverken favner juleglæden eller fællesskabet. www.saxo.dk 

__________________________________________________________

Thor Möger Pedersen

Foto: Niels Meilvang
(Foto: Niels Meilvang)

Håndlangeren

Thor Möger Pedersen blev set som et kært kuriosum, Borgens Bieber, da den purunge SF’er fik overdraget nøglerne til Skatteministeriet i oktober. Få måneder efter er der ikke længere nogen der dikke-dikker Helle Thorning- Schmidts håndlanger på kinden. For Thor Möger fik i den grad hår på brystet, da han i begyndelsen af december nedsatte en kommission til at kulegrave Skatteministeriets rolle i Thornings skattesag. Men 26-årige Thor Möger ligner stadig en forhutlet bz’er, der har fået strenge instrukser om at se ordentlig ud inde på jobbet. I sin iver efter at ligne the old boys (m/k) club glemmer Möger at skeje lidt ud stilmæssigt.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

S for skatteminister

Uanset om hvem herren er, vil egoet vokse en smule ved synet af disse superhelte-boxershorts i bomuld fra www.hm.com til 79,95 kr.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Søndagsbukser

Lille Thor vil se fiks ud, når han svøbes i disse casual pyjamasbukser i julefarver fra www.hm.com til 179 kr.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Benjamins blazer

Thor Möger Pedersen burde favne sin status som benjamin og lege lidt med sit udtryk. F.eks iført denne college blazer fra Scotch & Soda, der minder om den Ivy League inspirerede mundering, en del af skatteministerens jævnaldrende suser rundt i. Ca. 1338 kr. Forhandler: 86 19 99 59 www.scotch-soda.com  

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Chick-magnet

Drop slipset ved årets julefrokoster og tag i stedet dette cool bowtie i 100 pct. silke på. Et bow-tie gør helhedsindtrykket charmerende i stedet for stift. 499 kr. www.bruunsbazaar.com   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Saftig SF'er

Man er aldrig for ung til at kaste sig i næsegrus beundring over en klassiker. Duften Colonia Essenza fra Acqua di Parma er en nyfortolkning af klassikeren Colonia fra 1916. Og som de fleste andre dufte i Acqua di Parmas duftlandskab, er Essenza klædelig uanset køn og alder. 50 ml EDC spray 540 kr. www.magasin.dk 

__________________________________________________________

Mette Gjerskov

Foto: Rune Johansen
(Foto: Rune Johansen)

Moder jord

Landets nye minister for fødevarer, landbrug og fi skeri Mette Gjerskov er en madamme, vi meget gerne vil have fingrene i. Borgens 45-årige agronom har været medlem af Folketinget siden 2005, alligevel virker hun langtfra scenevant på de bonede gulve. Gjerskovs stil er afslappet og oversize – tangerende til det sjuskede. Generøse former til gården og gaden er ingen undskyldning for ikke at give den gas i garderoben. Der findes efterhånden en syndflod af skarpe snit derude.

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Skøn i et snuptag

Lige nu gør du klogt i at se nærmere på kosmetikfrmaernes mange juleæsker, for ved juletid er der virkelig gode tilbud og en masse ekstra godter oven i hatten. Estée Lauders Swarovski Evening Bag Collection indeholder således læbestift, gloss, øjenskygger og meget mere til den nette sum af 595 kr. (værdi 1280) www.magasin.dk   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Julesul i skjul

Oprah Winfrey, Kim Kardashian, ja sågar vores egen Aqua Lene trækker i SPANX opstrammende shapewear, når buler, deller, og andre dinglepartier skal skjules. Her ses en High Power liv, lår, og bagdelopstrammer til 449 kr. Forhandler: www.nelly.com   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

En silkedrøm

Mette Gjerskov vil se blændende ud i Benedikte Utzons lilla silkekjole med vandfalds-effekt ved udskæringen. Vandfaldet skaber en slankende optisk illusion, og kjolens længde er klædelig, da den går lige til knæet. 1999 kr. hos: www.benedikteutzon.dk  

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Optiske overraskelser

En matrones mantra bør altid være - stort er godt. Og det gælder alt tilbehør - tasker, smykker, ure, tørklæder, mm. Friis & Co.s dobbelt Ice Ring til 119 kr. er en stor og flabet feature til et klassisk antræk. www.friis-co.dk   

Foto: Producenten
(Foto: Producenten)

Girlie med glimmer

For de af os, der har overstået den første ungdom, skal glimmer doseres med omtanke, ellers falder man let i 'afdanket transvestit-fælden'. Brug glimmer som tilbehør - på neglene, skoene, eller tasken (ikke alle steder på én gang). Disse festlige Berhardine sko fra www. friis-co.dk til 399 kr. er perfekt tilbehør til en ensfarvet kjole.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: