Supermodellen, Andrej Pejic, der er døbt 'verdens smukkeste dreng' af New York Magazine, springer i sandhed ind i 2013 med vind i sejlene.

Modens 21-årige 'cross-dressing'-yndling har nemlig scoret sin første forside på den serbiske udgave af modemagasinet Elle.

Pejic pryder Elle iført designerklude fra Jean Paul Gaultier (som han har været catwalkmodel for). Ifølge Hollywood-bloggeren Perez Hilton, var Gaultier så begejstret over det banebrydende foto-shoot, at han selv sendte en syndflod af styles til bladet.

I Elles kunstfærdigt knipset foto-serie, hvor Pejic beskrives som en 'heroin(a)' (heltinde, red.), leger den serbiske supermodel med kønsrollerne, og poserer således både som mand iført Jean Paul Gaultier, og som kvinde iført lingeri fra La Perla og Agent Provocateur. En dualisme, som fotografen, Ali Mahdavi, også benyttede sig af, da han 'skød' en foto-serie med Pejic for modemagasinet Candy i juni måned.

SE MERE HER: www.elle.rs/magazin/5457-elle-coverstar-andrej-pejic.html