Når der kommer nye produkter fra Google, så har i hvert fald jeg store forventninger. Google har længe haft den populære Nexus-serie med mobiler og tablets, og den har udmærket sig ved at levere rigtig gode produkter til en rigtig god pris.

Nexus 9 er nyeste tablet på stammen fra Google og den er lavet sammen med HTC – HTC har stået for den fysiske del, mens Google så har leveret softwaren, i dette tilfælde Android 5.0 Lollipop, der er den nyeste udgave af Googles styresystem til mobiler og tablets.

Nexus 9 har skærm på 8,9 tommer og den har fin skarphed med 2.048 x 1.536 pixel. Der findes mange andre tablets med mere skarp skærm, men den er udmærket.

Der er ret meget plads på fronten, der ikke er skærmen, hvilket er lidt ærgerligt den kan opleves lidt stor i den, til gengæld har man så mere plads til ens fingre, så man ikke behøver sætte en finger på skærmen, hvis man ikke har behov for det. Skærmen suger nemlig fedtfingre til sig i ret voldsom grad.

Den er noget trist designet og man er nødt til at tænde for at kunne se, om der er tale om en tablet med lowend eller high end specifikationer.

Læs også: Her er de nyeste test af tablets.

Den er dejlig let med en vægt på 425 gram og den er også rar at holde i hænderne.

En tablet med skærm på 8,9 tommer egner sig fint til film. Ser man en film selv på den, vil man sikkert bruge et headset, men den har faktisk rigtig gode højtalere. Nexus 9 er nemlig udstyret med HTC’s BoomSound-højtalere og højtalerne sidder på fronten, så lyden kommer mod en og ikke som normalt bliver sendt baglæns og væk fra en.

Lyden er både god til film og musik.

Nexus 9 har Android 5.0, den nyeste udgave af Android og den har fået nyt og godt design visuelt og der er også kommet mange gode funktioner til, blandt andet bedre sikkerhedsindstillinger, mulighed for flere brugerkonti på samme enhed og batterispareindstillinger.

Langt hen ad vejen er Nexus 9 en god tablet, men jeg har et problem med hukommelsen og manglen på 4G på den lille model med 16 GB. Faktisk har den kun 11 GB til brugeren, da de 5 andre GB bruges af styresystemet.

11 GB plads er langt fra nok til musik, film, spil, magasiner og bøger, men mindre man streamer det hele. Man kan selvfølgelig koble den til netværket via en mobil, men det havde været smartere, hvis den lille version havde 4G lige som den større model med 32 GB.

Se masser af billeder og læs hele den store test af Nexus 9.

Nexus 9
Styresystem: Android 5.0 (Lollipop)
Mål: 228,2 x 153,7 x 7,9 millimeter
Vægt: 425 gram (Wi-Fi) / 436 g (3G/LTE)
Skærm: 8,9 tommer, 2.048 x 1.536 pixel, IPS LCD, pixeltæthed på 281 ppi
Processor: Nvidia Tegra K1, dual-core, 2,3 GHz
RAM: 2 GB
Hukommelse: 16/32 GB, ikke plads til hukommelseskort
Opkobling: 3,5 mm jackstik, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, DLNA, Wi-Fi hotspot, Bluetooth 4.1, NFC, microUSB 2.0
Kamera: 8 megapixel, autofokus, fotolys, geo-tagging, touchfokus
Video: Fuld HD med 1920 x 1080 pixel, stereolyd
Frontkamera: 1,6 megapixel, video i HD med 1280 x 720 pixel
FM-radio: Nej
GPS: Ja, med Google Maps
Batteri: 6.700 mAh
Pris: 2.200 – 4.200 kroner