Cover i ægte læder, stor og vildt skarp skærm og ekstremt godt kamera. Det er de tre ting, som har fået mobilfans verden over til at sidde og savle over LG G4 - nu er den så kommet til Danmark og den imponerer da også på en række fronter.*

 

 

Vi har testet LG G4 og kommer her med vores dom over et par af de vigtigste ting, de fleste sætter højt på en mobil.

Designmæssigt ser den ikke anderledes ud end så mange andre mobiltelefoner, når man ser den forfra. Mobiltelefoner med store skærme er svære at få til at skille sig ud. Men vender man den om finder vi et cover i ægte læder. Det ser fint ud med syninger og det hele, men det føles ikke helt så eksklusivt som håbet og som talt op af LG selv. Men det er rart med noget andet end plastik eller glas.

Se inden du køber: Den billigste LG G4

Flot skærm


Skærmen er stor - 5,5 tommer - og med høj opløsning - 2.560 x 1.440 pixel. Det svarer til 2K-opløsning. Vi er dog derude, hvor det menneskelige øje ikke kan se forskel på skarpheden på 2K og fuld HD, der er niveauet under. Men det er en virkelig flot skærm med flotte farver og den kan sagtens bruge i direkte sollys.

Kameraet på 16 megapixel er ligeledes fremragende og LG G4 ligner en seriøs kandidat til titlen som årets bedste kameramobil.

Læs hele den store test af LG G4.

LG G4 – specifikationer og funktioner


Mål: 148,9 x 76,1 x 9,8 mm
Vægt: 155 gram
System: Android 5.1
Chip: Snapdragon 808, 2 x 1,82 GHz og 4x 1,44 Ghz.
Skærm: LCD-IPS, 5 tommer, 2.560 x 1.440 pixel, skarphed 538 dpi,
RAM: 3 GB
Indbygget hukommelse: 32 GB, plads til hukommelseskort, apps kan gemmes på hukommelseskort
Batteri: 3.000 mAh
Standbytid ifølge producenten: 440 timer
Taletid ifølge producenten: 20 timer
Datahastighed: 300 mbit/s
Kamera: 16 megapixel, fotolampe, autofokus, HDR, videooptagelse i 4K
Frontkamera: 8 megapixel
Tilslutninger: USB, Bluetooth 4.0, Wi-Fi: 802.11b/g/n
GPS: Ja
FM-radio: Ja
NFC: Ja