I går blev det afsløret, at mere end 100 berømtheder formentlig har fået hacket deres Apple iCloud konto med den konsekvens, at man nu kan finde nøgenbilleder af en del af dem på nettet.

Men måske du selv har billeder eller andre sager, du gemmer i iCloud, sager du ikke har lyst til, at andre skal kunne få adgang til.

Heldigvis kan du højne sikkerheden rigtig hurtig. Det mest simple og hurtigste du kan gøre her og nu, men som dog ikke virker bagudrettet, er at gå ind i Indstillinger og vælge iCloud. Her kan du hurtigt slå det fra, du ikke ønsker skal synkroniseres til din iCloud-konto. Det betyder så også, at du går glip af en god backup-mulighed.

Guide: Sådan får du langt højere sikkerhed på iPhone og iPad. 

I stedet kan du lave det, der kaldes en totrinsbekræftelse af dit Apple ID.

Det betyder, at selvom en anden skulle få fingre i dit kodeord, så kan de alligevel ikke få adgang til din iCloud-konto.

Når du bruger totrinsbekræftelse, skal du bekræfte din identitet ved hjælp af en af dine enheder, før du kan foretage ændringer på din konto eller foretage køb i iTunes eller App Store på en ny enhed.

Når du har sat totrinsbekræftelsen op, skal du så fremover både taste dit kodeord og den 4-cifrede kode ind, når du logger ind på dit Apple ID, eller foretager et køb i iTunes, App Store eller ibooks.

Læs komplet guide til, hvordan du sætter totrinsbekræftelse op og gør dit Apple ID og dermed også din iCloud.