Hvis Samsung får ret, kan du folde din smartphone ud til tablet-størrelse allerede om et par år.

Samsung er pjattede med buede skærme, som de putter på alt fra fladskærme til smartphones. Og skal man tro en artikel i Business Korea, så stopper det ikke der. Tværtimod vil du allerede om to år kunne folde din Samsung-smartphone helt sammen.

En talsmand fra Samsung Display fortæller nyhedssitet, at selv om foldbare skærme stadig lyder som science fiction, så er tiden ved at være inde til teknologien.

»Vi tror på at foldbare smartphones kan produceres kommercielt allerede i 2016,« siger den unavngivne talsmand til Business Korea.

Flagskibet Samsung Galaxy S6 Edge, som vi anmelder senere i dag på inputmag.dk, er det seneste eksempel på Samsungs besættelse af kurvede skærme. Allerede på CES-messen i 2013 viste Samsung prototyper på foldbare skærme.

Se en video, hvor Samsung præsenterer konceptet hos iNPUT.

Du kan læse mere om ny teknologi, hvis du henter magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.
Her til iOS og her til Android.