Da iPhone 5s kom ud på markedet sidste år, var der store forventninger til dens nye kraftfulde A7-processor.

Alligevel var det ret forbløffende at se, hvordan den fuldstændig udraderede samtlige konkurrenter i næsten alle de benchmark-test, vi udsatte den for.

En benchmark-test er en test, der måler, hvor hurtig en mobil for eksempel er til at håndtere grafik og webbrowser.

Sidste år lavede vi en stor benchmark-test af netop iPhone 5s og sammenlignet med datidens topmodellerne fra andre producenter, nemlig Sony Xperia Z1, LG G2, Samsung Galaxy S4, HTC One og Nokia Lumia 1020, så var iPhone 5s en sand power-maskine.

Du kan se hele benchmark-testen med iPhone 5S.


Nu er de første benchmark-test med iPhone 6 så begyndt, og selv om den klarer sig fornuftigt og lidt bedre end iPhone 5s, så får den stryg af konkurrerende topmodeller som Sony Xperia Z2 og Samsung Galaxy S5, afslører de første benchmark-test af iPhone 6.

Det er skuffende taget i betragtning, at iPhone er har fået ny A8 processor.

Da iPhone 6 blev lanceret, fortalte Apple, at den nye processor ville gøre mobilen 25 procent hurtigere samt gøre den 50 procent bedre til at håndtere grafik. Det ser ikke ud til at være tilfældet.

Læs mere om benchmark-testen af iPhone 6.