De seneste måneder er det væltet ud med informationer om iPhone 6 og også billeder af Apples kommende nye mobil.

Apple har endelig bekræftet rygtet om, at der bliver afholdt event den 9. september og alle forventer naturligvis, at det er iPhone 6, der bliver lanceret.

Apple har selvfølgelig heller ikke bekræftet det og spekulationerne om, hvilke nye funktioner den nye model får, har været mange og bliver nok også endnu flere de kommende dage op til lanceringen.

Læs om alle de seriøse rygter om iPhone 6. 

Der er dog også mere vittige forslag til, hvordan iPhone 6 bliver. Andre vittige hoveder vil måske mene, at der intet vittigt er over nogle af forslagene, men at de bygger på den skinbarlige sandhed.

Blandt andet skulle Apple have fået det, der kaldes et nano-biotek patent på ’voicebounce’. Voicebounce er bedre kendt som ’opkald’. Apple skulle angiveligt ikke have haft så stor fokus på opkaldsdelen hidtil – det har kun været på eksperimentstadiet.

Med iPhone 6 skulle Apple være klar til at fokusere mere på den del, så man vil kunne føre et opkald på op til fem minutter uden af blive afbrudt inde i byer – det kræver dog, at man står på toppen af en høj bygning.

Der er flere måder, hvor Apple med iPhone 6 ganske enkelt redefinerer essensen af redefinering. Dem kan du læse om her.