Med iTunes satte Apple sig tungt på digital musik men da streaming-tjenester som Spotify gjorde sit indtog, gjorde det ondt på Apple. Men nu kommer Apple med sit modsvar med Apple Music.

Apple Music er en streaming tjeneste lige som Spotify. Man vil kunne streame al den musik, der er i Apples katalog og der vil også være en radiotjeneste. Når man har brugt Apple Music nogen gange, bliver den bedre og bedre til at forstå, hvilken slags musik man lytter til og så tilpasser den foreslåede sange efter det.

Der er også titusindvis af musikvideoer man kan kigge på og lytte til - uden reklamer, påpeger Apple og sender en stikpille af sted mod Google og Youtube.

Se også: Den billigste iPhone

Apple Music har en tjeneste, de kalder for Connect. Connect er en tjeneste, hvor bandsene kan dele billeder og videoer med brugerne.

Apple kalder ikke overraskende Apple Music for en revolutionerende musiktjeneste. Det baserer Apple primært på, at der er tale om en tjeneste, hvor musikken og anbefalinger ikke er genereret af maskiner og algoritmer, men af mennesker.

Apple Music er kort fortalt tre ting: En streaming tjeneste, en global radiostation der spiller døgnet rundt og en måde for kunstnerne at dele indhold med brugerne. Global radiostation betyder i dette tilfælde, at musikken kommer fra Los Angeles, New York og London. Denne globale radiostation kalder Apple for Beats 1.

Her kan du læse mere om Apple Music - blandt andet om pris og lancering.

Artiklen er oprindeligt publiceret på www.mobil.nu