Du kigger ned på din telefon og ser en masse apps åbne i baggrunden. Som du kan se forneden.

Plejer du at slukke for dem?
Plejer du at slukke for dem?
Vis mere

Hvad gør du så nu?

Hvis du manuelt slukker for alle dine apps for at spare strøm, så spilder du din tid. Det har Apples softwarechef Craig Federighi skrevet i et svar til en iPhone-bruger i en e-mail, som tech-sitet 9to5mac har fået fat på, skriver the Independent.

Helt konkret lyder spørgsmålet:

»Slukker du for iOS multitasking apps ofte, og er det nødvendigt for at spare strøm på batteriet? Vil bare gerne have dig til at afgøre det en gang for alle.«

Svaret fra Federighi lyder meget direkte - »Nej og nej« efterfulgt af en smiley og en tak for spørgsmålet til den nysgerrige kunde.

En lidt mere uddybende forklaring er, at dine apps ikke bruger processorkraft, når du ikke bruger dem aktivt. Derfor er der ikke grund til at slukke for dem manuelt. Hvis dine apps bruger strøm på din telefon, mens du ikke bruger dem, vil det i langt af de fleste tilfælde kunne ses med ikoner på telefonen - eksempelvis med GPS-ikonet oppe i hjørnet.