Samsung-forskere har fået gennembrud i batteriteknologien.

De fleste af os har efterhånden vænnet os til, at mobilen skal ligge til opladning natten over, så den kan klare næste dags strabadser. Men sådan behøver det ikke være i nær fremtid. Samsung Research and Development mener nemlig, at de har løst problemet, så de kan fordoble batterilevetiden uden at batteriet vokser fysisk. Det skriver Business Korea.

Det er temmelig godt nyt, for i modsætning til udviklingen i resten af tech-land, så udvikler batteriteknologien sig umådelig langsomt. Batterikapaciteten i lithion-ion-batterier er kun knapt blevet fordoblet siden Sony introducerede teknologien tilbage i 1990'erne.

Ved at erstatte den eksisterende grafit-katode med en silicium-katode, belagt med grafen, er det lykkes for Samsung-forskerne at øge batteriets energitæthed uden at øge batteriets størrelse. Resultaterne er blevet offentliggjort i det naturvidenskabelige tidsskrift.. Her kan nørder få en nærmere indføring i løsningen.

Der er ingen grund til at sætte den trofaste smartphone til salg på nettet. Ifølge forskerne går der mindst to til tre år inden forbedringerne finder vej til konsumentprodukter.

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner.

Her til iOS og her til Android.