Apple har længe oplevet fald i salg af musik via iTunes, hvilket ikke mindst skyldes de mange streaming-tjenester, der findes i dag, lige fra Spotify til TDC Play.

Men Apple opkøbte sidste år Beats Music for et par milliarder kroner for at få en musikplatform, der kunne matche Spotify. Beats Music forventes at blive relanceret under navnet Apple Music på Apples kommende udviklerkonference WWDC den 8. juni.

Apple frygter dog stadig specielt Spotify. Spotify har nemlig en gratis model af deres musikstreaming-tjeneste, hvor man med jævne mellemrum bliver afbrudt af annoncer, men hvor man så til gengæld ikke betaler for at lytte til musikken. Den gratis model er heller ikke så fleksibel for brugeren, da man for eksempel ikke bare kan vælge at lytte til en bestemt sang. Man kan for eksempel vælge en gruppe og spiller den musik med denne gruppe.

Se også: Mobilabonnementer med store fordele

Alligevel frygter Apple, at den model kan skade Apple Music, der bliver en 100 procent ren betalingstjeneste og Apple har ikke i sinde at forære musikken væk. Derfor skulle de have lagt voldsomt pres på de store pladeselskaber for at få dem til at presse Spotify væk fra deres gratis løsning.

Det projekt har Apple angiveligt haft held med, for nu forlyder det, at Spotiy snart vil ændres den gratis model til en gratis prøvetid på tre måneder. Efter denne prøvetid skal man så betale for at fortsætte med at bruge tjenesten.

Spotify oplyses af kilde med indblik i sagen at være mod det nye tiltag, men at de ganske enkelt er blevet presset til det af pladeselskaberne.

Læs mere om sagen mellem Apple og Spotify.