Læs om alle deltagerne her

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Gamle Grand Prix-deltagere, en maskeklædt dj, en X Factor-barnestjerne og en eurodance-gruppe fra de blåhårede 90'erdage. Det er en broget flok, der skal kæmpe om at repræsentere Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix. Men det er ikke just de store kendte navne, der springer i øjnene.

På et pressemøde i DR Byen onsdag formiddag kunne de tre værtinder, Louise Wolff, Lise Rønne og Sofie Lassen-Kahlke, præsentere de ti kunstnere, der skal synge for danskernes gunst 26. januar i Boxen i Herning.

BT

Blandt dem finder man to kendte ansigter i Grand Prix-sammenhænge. Både Niels Brinck - bedst kendt under sit efternavn - og Simone Egeriis, der smeltede seernes hjerter, da hun som 12-årig i 2004 vandt Scenen er Din, stiller op for anden gang. I 2009 vandt Brinck den danske finale, mens Simone nåede en 3. plads i 2010 på trods af titlen som favorit til at repræsentere Danmark.

- I år bliver der fest og farver. Denne gang vinder vi, siger Simone Egeriis, der satser på, at årets hurtigere og mere muntre ' Stay Awake' er en mere oplagt vej til sejren, end sidste års stille ballade 'How will I know'.

BT

Men snart 21-årige Simone Egeriis er ikke den eneste unge sanger, der er kendt fra tv. Også 19-årige Mohamed Ali, der blev nr. tre ved X Factor i 2009, hvor Linda Andrews vandt, er klar til at feste i Herning. Og han lover både sang og dans:

SE VIDEOINTERVIEW MED MOHAMED HER

- Jeg vil give den fuld hammer - jeg er fuldblodsentertainer, smiler Mohamed Ali.

Det var også en 3. plads i et talentshow, der gik til Kate Hall i 2003, da hun blev slået tæt ved målstregen af Jon Nørgaard i Popstars i 2002. Men også hun er kommet videre fra talentshowet og stiller op for Danmark i Melodi Grand Prixet.

BT

En af de mere overraskende bidrag, som mange måske vil huske fra tidligere, er eurodancegruppen Daze, der kæmpehittede i 90'erne med sange som 'Superhero' og legetøjssangen 'Tamagotchi'. I dag har forsanger Trine Holck Grundahl dog droppet det karakteristiske blå 90'erhår og stiller sammen med JesperZar og Lucas Sieber op med nummeret 'We own the universe', der er skrevet af sangskriveren bag sidste års europæiske vinder, svenske Loreens 'Euphoria'.

En anden 90'er-stjerne har også sneget sig ind i årets Grand Prix. Me & My-pigen Pernille Georgi er nemlig en af sangskriverne på et af de eneste danske numre, 'Jeg har hele tiden vidst det', der vil blive sunget af Frederikke Vedel.

Derudover vil britiske Sam Gray synge sammen med den maskeklædte aalborgensiske dj Jack Rowan, der bag den grå maske prædiker, 'at det skal handle om musikken og ikke ansigtet'.

Derudover vil Louise Dubiel, der også er kendt fra et talentshow, nemlig Talent 2009, den svenske Wallmans-sanger Albin og 19-årige Emmilie de Forest der er ukendt i den brede offentlighed, stille op. Sidstnævnte får hjælp af den garvede Grand Prix-sangskriver Lise Cabble, der tidligere har sejret med 'Fra Mols til Skagen' og A friend in London's 'New Tomorrow'.

Her er alle deltagerne:

'Jeg har hele tiden vidst det'

Komponist/tekstforfatter: Pernille Georgi, Thomas Reil og Jeppe Reil

På scenen: Frederikke Vedel

Human

Komponist/tekstforfatter: Niels Brinck

På scenen: Brinck

I’m Not Alone

Komponist/tekstforfatter: Lars Halvor Jensen, Martin Larsson, Michelle Bell, Oscar Holter, Jakke Erixson og Simon Hermansen

På scenen: Kate Hall

Rejs dig op (Wildcard)

Komponist/tekstforfatter: Casper Lindstad, Rune Braager og Louise Dubiel

På scenen: Louise Dubiel

We Own the Universe

Komponist/tekstforfatter: Thomas G:son og Peter Boström

På scenen: Daze

Stay Awake

Komponist/tekstforfatter: Lars Halvor Jensen og Carsten Lindberg

På scenen: Simone Egeriis

Invincible (Wildcard)

Komponist/tekstforfatter: Achmad Darwich, Jack Rowan og Sam Gray

På scenen: Jack Rowan feat. Sam Gray

Only Teardrops

Komponist/tekstforfatter: Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen og Thomas Stengaard

På scenen: Emmelie de Forest

Beautiful to Me

Komponist/tekstforfatter: Brian Risberg Clausen og Mads Haugaard

På scenen: Albin

Unbreakable (Wildcard)

Komponist/tekstforfatter: Morten Friis, Michael Parsberg, Peter Bjørnskov og Lene Dissing

På scenen: Mohamed