BTs kommentator, journalist og musiker Lonnie Kjer, vandt grandprixet i 1990 under efternavnet Devantier. Her er hendes tanker efter lørdagens brag:
Det kom nok ikke bag på mange, at det er vores alle sammens Basim, der skal repræsentere landet til Det internationale Melodi Grand Prix. Det er heller ingen overraskelse, at vi dagen derpå skal diskutere, hvor meget – og fra hvem – der er blevet lånt og hugget lidt rigeligt til vindersangen.
For det er den samme gamle sang. Og ja. ’Cliché Love Song’ har vi hørt før. Både i ‘You To Me Are Everything’ og i Lisa Nilssons ‘Varje Gång Jag Ser Dig’. Det er derfor, vi synger med på Basims sang omgående. Helt efter grandprix-opskriften. Let, velsmagende og meget genkendeligt.
CHAT MED BASIM PÅ BT.DK MANDAG KL. 12
Man må godt låne. Der er regler for dén slags, og årets vindersang holder sig inden for lovens rammer. Så tillykke til charmøren Basim, der nok skal brænde igennem, når der skal konkurreres med hele Europa. Som han brændte igennem skærmen i lørdags. Med en kioskbasker af en syng-med-sang, der nok skal få os alle sammen drevet til ’skubi du ba’-vanvid i lyntempo.
For selv om sangen har hapset lidt her og der, skilte den sig lidt ud fra feltet. Scatman-John-tricket virkede. Det var den sang, man kunne huske efter et enkelt gennemlyt. Mange af de andre røg, med få undtagelser, i en jævn, ensartet gryderet, man ikke lige bemærkede.
Det er egentlig interessant, i hvor høj grad DR tilsyneladende har besluttet sig for at strømline sangkonkurrencen og sørge for, at man som lytter har svært ved at sortere fårene fra bukkene. Fordi det hele skal lyde ens. Og dét gør det. Én lang plade med europop. Med en enkelt afstikker til country.
Gad vide, om dét var meningen? Med de store vinder-drømme og – må man da formode – ditto intentioner om at højne niveauet år efter år? Det lød ærligt talt ikke sådan.
Ud af de mange hundrede indsendte bidrag var lørdagens udvalgte sange altså creme de la creme og toppen af poppen. Javel.
Hatten af for de gode hensigter. Hurra, fordi en stor del af landets sangskrivere godt gider forsøge sig med grandprix uden at dø af pinlighed over det. Dét burde gi’ flere farver på paletten, flere toner at lege med og en masse forskellige, fede sange. Det gør det bare ikke.
Uanset hvor kikset, kitschet og kliche-agtigt Melodi Grand Prix kan være og ved gud har været mange gange, så er dét jo en del af pakken. Det er dér, der er plads til alle genrer. Men mangfoldigheden var nem at overse i år. Væk var rocksangen, væk var dansktoppen - og bredden. Det gør det altså lidt kedeligt at lytte til.
Måske har vinderplanerne taget overhånd. Måske er Dansk Melodi Grand Prix blevet lige lovlig designet og dresseret. Vi mangler afstikkerne. Skæverterne. Overraskelserne. Og så mangler vi altså den gode lyd. Det er svært at forstå, at et show, der for mange årtier siden leverede fin livelyd, ikke kan få musik, der i forvejen er indspillet, til at blende med vokaler, så det også bliver en oplevelse for os hjemme i stuerne. Lad os håbe, de får skruet på knapperne, inden hele Europa skal lytte med og forhåbentlig få ’Skubi du ba’ på hjernen.
CHAT MED BASIM PÅ BT.DK MANDAG KL. 12
Deltag i debatten - var årets Melodi Grand Prix for strømlinet?
