Mens Soluna Samay forleden sang Danmark sikkert videre, kæmpede 18 lande torsdag aften i den anden semifinale ved Eurovisionens Melodi Grand Prix

Blandt andet vores nabolande Sverige og Norge, der begge gik videre til lørdagens finaleshow. 

Sveriges kvindelige sanger Loreen har været storfavorit fra start, men også den norsk/iranske popdreng Tooji er populær blandt Eurovision-fans.

Dermed er både Norge, Sverige, Danmark og Island videre i årets show, mens Finland røg ud efter tirsdagens semifinale.

Foruden de to skandinaviske lande gik også den serbiske sanger Zeljko Joksimovic videre. Han har hele tre gange tidligere deltager i Eurovision, hvor han henholdsvis fik en andenplads, en tredjeplads og en sjetteplads.

Lørdag aften kl. 21.00 sender DR1 direkte fra Crystal Hall i Baku, Aserbajdsjan, hvor det store finaleshow finder sted. Her vil Soluna Samay synge som sang nummer 15 ud af i alt 26 lande.

Samtlige ti lande gik torsdag aften videre fra anden semifinale: Litauen, Bosnien, Serbien, Ukraine, Sverige, Makedonien, Norge, Estland, Malta, Tyrkiet.