- Man er nødt til at tage nogle chancer indimellem. Og så må man hade det eller lade være.

Sådan lyder det fra Soluna Samay, der dagen derpå er vågnet op til både positive og mere negative kommentarer på de sociale medier som Facebook og Twitter.

Her bliver hun især mobbet for sit kostume, og der florerer blandt andet et billede af hende med teksten: Decided on a sailors outfit – Should’ve Known Better. Altså: Bestemte mig for en sejleruniform – jeg sku’ ha’ vidst bedre.

AZERBAIJAN-EUROVISION/ x

Men Soluna Samay tager modningen med oprejst pande.

- Det kunne lige så godt have været mit kostume, der havde været med til at skille os ud. Jeg er ikke grand prix-ekspert, så hvad ved jeg. Men jeg tror ikke mit tøj er årsagen til min placering. Det havde ikke gjort en forskel på resultatet, hvis jeg havde haft noget andet på, siger hun og har ikke fortrudt hendes tøjvalg.

- Jeg synes, det er fedt. Og det synes jeg stadig. Det passer til mig, og det er det vigtigste, siger hun.

Soluna Samay og Danmark fik kun 21 point ved Eurovisionens Melodi Grand Prix lørdag nat og fik dermed en fjerdesidsteplads.