Et 20 år gammelt billede af Annette Heick blev pludselig genoplevet i familieprogrammet Melodi Grand Prix. Her er sandheden om billedet, som blev vist i mandebladet Pige Special.

Midt i lørdagsunderholdningen blev et billede af Annette Heick fra 1994 pludselig genoplevet.

Her optrådte den dengang 22-årige Heick helt au naturel - kun iført bodypaint.

SE OGSÅ: Genoplev debatten fra Melodi Grand Prix - var showet pinligt?

Forældrene tacklede det dengang pænt, og siden har den nu 44-årige entertainer forklaret baggrunden for det frække foto således:

»Når ens forældre er så kendte, så bliver deres image bare væltet over på den næste generation. Jeg respekterer mine forældre og synes, det er fantastisk, at de har opnået så meget. Men jeg er altså mig. Den lak har jeg simpelthen haft brug for at ridse i så mange gange,« lød det til Berlingske i 2003.

»Det var da også grunden til, at jeg i sin tid optrådte bodypaintet i Pige Special og meget letpåklædt i M! Jeg har prøvet at gøre alt muligt. Jeg har virkelig forsøgt, men det har hidtil været umuligt for mig at bryde ud. På mange måder har det været en hæmsko at hedde Heick,« forklarede hun.

Pressefoto fra Annette og Keld Heicks fælles show fra 2013 med titlen '2 x Heick'.
Pressefoto fra Annette og Keld Heicks fælles show fra 2013 med titlen '2 x Heick'. Foto: PR
Vis mere

Siden gjorde hun og faren Keld Heick grin med det efterhånden kendte foto i 2013, hvor de sammen lavede et underholdningsshow sammen.

Se det omtalte foto af Anette Heick her