Emmelie de Forest er ikke i tvivl: Det internationale Melodi Grand Prix skal holdes i Norge næste år. I hvert fald nævner hun uden tøven årets norske grandprix-deltager, Carl Espen, som sin favorit.

- Allerede inden han havde vundet grandprixet i Norge, opfordrede jeg folk på Facebook til at støtte ham. Han synger virkelig godt, og sangen (’Silent Storm’, red.) har en meget flot tekst og melodi. Og så er den lidt atypisk for Melodi Grand Prix. Ham håber og tror jeg på, siger Emmelie de Forest.

Også den hollandske duo, The Common Linnets og sangen ’Calm After the Storm’, har vakt Emmelie de Forests interesse.

- Jeg mødte dem for nylig til et grandprix-arrangement i Amsterdam, og de synger rigtig godt og er supergode på guitar begge to. Deres sang skiller sig også ud, fordi den er inspireret af folk- og countrymusikken. Dem tror jeg også meget på, siger hun.

Holland er med i den første semifinale tirsdag den 6. maj, mens Norge er i den anden semifinale torsdag den 8. maj.

BT og Dagbladet har gjort klar til Facebook-battle mellem norske Carl Espen og Basim.

Klik like i boksen herover på din favorit eller find Facebook-grupperne her:
Jeg hepper på Basim

Jeg heiar på Carl Espen