Hvis det danske Melodi Grand Prix var en kat, ville det have fire liv tilbage.

Det begyndte med slagerperioden fra 1957 til 1966, hvor man specielt husker Ingmænnernes vindermelodi 'Dansevise'.

Efter en pause kom Mylles og Keld Heicks gyldne epoke fra 1978 til 1993. Det sluttede brat med Tommy Seebachs triste 22.-plads i Irland. Mange regner stadig den epoke som grand prixets storhedstid.

Så fulgte der en periode med eksperimenter. Reelt var DR tæt på at stoppe den forkætrede sangdyst i 1999, hvor grand prixet kun reddede livet med det yderste af neglene p.g.a. Trine Jepsens og Michael Teschls hæderlige ottendeplads i Israel. Det år var indstillingen hos den daværende DR-general Bjørn Erichsen 'Vind eller forsvind'.

Med Brødrene Olsens førsteplads blev det 'vind'. Efter Rollo & Kings andenplads i Parken året efter sluttede den fjerde, treårige epoke: Succesepoken.

Siden fulgte 'den sibiriske kulde', hvor det danske grand prix forsøgte at finde sin plads under den massive østdominans. Man kunne kalde det Sveistrup-epoken, opkaldt efter fynske Jakobs flotte og fortjente tiendeplads i 2005.

Indledtes der så en ny succes-epoke sidste år med Chanée og Nevergreens sensationelle fjerdeplads? Det kan man håbe. Det er godt nok svært at forestille sig med det svenske B-hold, der stiller op i Danmark i år. Vi er klogere på lørdag. Vi er blevet positivt overraskede før.