Hør alle sangene HER

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>BT gennemgår de 36 konkurrenter til Basims ’Cliché Love Song’ i Det internationale Melodi Grand Prix. (Her forkortet til iMGP.) Det bliver balladernes, de lette popsanges, ny-klassisk sydøstlig grandprix-pops, de sædvanlige kunstige kavalerganges - og en masse bras - i år. Vurderingerne er skrevet ud fra en bedømmelse af hype i diverse iMGP netfora, bettingfirmaernes forudsigelser og personlig smag. Som BTs Melodi Grand Prix-ekspert Jan Eriksen hævder at være i besiddelse af. Trods utallige eksempler på det modsatte.

Favoritterne:

Armenien

Klart podie-potentiale. Dramatisk og effektfuld ballade med lavmælte passager som virksomt kontrapunkt. Ikke bare titlen minder om Michael Jacksons ’You're Not Alone’. Det samme gælder den melodiske opbygning. Her bare med fuld Richard Wagner og Søren Berlev.

Sverige

Velskrevet, flot produceret og smukt sunget (med klædelig svensk accent). Begynder som en stille, rislende bæk, men efter cirka 1 min., 45 sek. bryder det ud i et pirrende b-stykke som en svensk elv gennem et vandfald. Sanna Mia, det er flot.

Aserbajdsjan

Sympatien for det aszerbajdsjanske diktatur her er minimal. Men denne storladne, melankolske ballade og ferme sangerinde kradser sgu i kranspulsåren.

Ukraine

En fjerlet popshuffle, som hurtigt forsvinder i glemslens mørke. Men mon ikke der venter Ukraine en veritabel flodbølge af sympatistemmer, når de træder op i B&W Hallerne i maj.

Norge

Opløftende at en James Blake-lignende, atmosfærisk, helt underspillet, følelsesforsagt og alligevel udtryksfuld ballade som denne kan gå under betegnelsen favorit i iMGP.

Burde få topplacering, men har ikke skyggen af en chance:

Holland

Ja, jeg ved godt, at det minder om Polices ’Every Breath You Take’. Men det er en behagelig countrypop-melodi. Diskret steel-guitar, et funky 70er westcoast-beat. Lady Antebellum, Fleetwood Mac-Ish.

Malta

Der er ved at udvikle sig en Malta-lyd i iMGP. Akustisk folksy lyd, rastløs gulvbas og syng-med. I år med ganske raffinerede vokaler, også melodisk.

Som en azurblå blanding af Faith Hill, det alt for ukendte Tallest Man On Earths ’Revalation Blues’ og Søren Kragh-Jacobsens ’Mona, Mona’. Jeg tør ikke tænke på, hvordan sangerinden lyder, når hun er vred.

Ungarn

Skumringsvioliner, melodramatisk r&b feeling i sang, til dels produktion og Bruno Mars-vokal. Plus for hverdagsfortælling i teksten. Ikke ophidsende. Heller ikke tåbeligt.

Schweiz

Denne lille, lette popfrille får én til at trække på smilebåndet.

Italien

Godt nok er Emma stylet som Sigorney Weaver som alien, iført myggenet og med Bundesliga-hår med frikadelle på toppen. Men den kvikke, halvt hymnerockede melodi har viljen til anstændig fest. Begyndelsen minder om en gammel favorit. 'Making Plans For Nigel' med XTC.

Spanien

De senere år har bevægelsen i det spanske ambitionsniveau i iMGP været omvendt proportionalt med mængden af gel i Ronaldos hår. Men denne gang går de 'all in' med en ballade med en løjerlig blanding af en snert af den dér mystiske Lana Del Rey stryger-lyd og næsten operaagtig finish. Dejlig sangerinde. Ham danseren, der svinger rundt med Ruth i videoen, har ikke verdens dårligste job. Letland



En helt anden stil end Basim. Men på samme mission som ham: smil Denne lettiske sang har det, som vi der faldt i POP-gryden som børn, lever for: charmerende melodi. Af typen skiffle, som jo blev gjort til en musikalsk moderflod af et vist Liverpool-band. Hvert år er der et band i iMGP, der får mig til at huske Nice Little Penguins. (Aktuelle med en ny cd i øvrigt). Denne gang lettiske Aarzemnielki.

Skal nok få mange stemmer:

Montenegro

Lyder som om, han synger ’møj svedt’ på jysk. Men der er ikke meget sved her. Montenegro har fundet fløjten, som Emmelie de Forest åbenbart har tabt på en af sine mange rejser.

Helt i tråd med det nye Europas musikalske neo-grandprix-tendens. Instrumentalt og melodisk udgangspunkt i 70ernes og 80ernes iMGP med Mylle på susende speakerforbindelse.

Belgien

Belgiske Axel siges at skabe Paul Potts-moments, hvor han kommer frem. Der bliver slået på alle følelsestangenter og hele sentimentet i denne vold-ballade. Men den er for gammeldags.

Rusland

’Out on the wiley, windy moors’ - ja, det begynder lidt som Kate Bush (som er på vej på turné for første gang, siden iPad, mobil og internet stadig var en våd drøm).

Det bliver så hurtigt i stedet til en kvik 90er-popsang tyksovset ind i patos. ’Sending out a message of love’, synger de. Den bliver svær at ’put’ ind’.

Albanien

Smagfuld, folk-jazzet, melodisk feeling og trommespil til at begynde med møder powerpop-omkvæd, møder heavy guitarsoli, møder musical-kor, møder let skinger klassisk sang ... Meget at det hele kan være i det lille land.

Finland

Der skal nok være et stort publikum til dette finske, udvandede (de har så også 1.000 søer deroppe) forsøg på at lægge sig op ad Keane og Coldplay.

Irland Først lånte Danmark lidt irsk/keltisk stemning og komposition - og vandt med ’Only Teardrops’. Nu stjæler irerne det tilbage og tager Emmelies melodi med. Måske kan den vinde igen.

Slovenien

Slet ikke en dårlig popsang. Spændende, kontrastfyldt komposition.

Storbritannien

Mange Melodi Grand Prix-fans mener, at det er Storbritanniens tur. Du må kalde mig Ma(r)x, hvis briterne vinder med denne kampsang, 'power to the people' synger Molly med stor vrede og marcherer rundt på stedet. Spøjs blanding af musical og rockomkvæd. Kunne godt gå som strejkesang i 'Billy Elliot' - en meget billig Elliot - hvis Elton gav lov. 'Bro' med tribal tramp. Tyskland

'

Is It Right' begynder som en let tango, som man godt kunne se for sig i 'Cabaret' med skønne Lisa Minnelli. Bliver så til en en popbagatel på toppen. Elaizas er et gennemsympatisk forsøg på at sprede lidt uforpligtende smil. Men melodisk er det mere 'Auf Wiedersehen' end 'WiIlkommen', som Liza synger.

Glem det:

Rumænien

Et mirakel, at Rumænien stadig er med i iMGP.

Makedonien

Et eller andet sted i dette behjertede forsøg på at skære en smart iMGP-melodi har man glemt melodien.

Portugal

Man tager en linje, der lyder som ’Jo ka Jussi-Dua’. (måske fordi det er lettere end Shu-Bi-Adler-Olsen), gentager den uendeligt og tilføjer et danseband fra en sæson-lukket engelsk pub ved middelhavskysten. Sådan vinder man ikke iMGP.

San Marino

Det mest interessante ved denne retro iMGP-melodi er, hvor i alverden det lille San Marino, der ligger inde midt i italien, har fundet stranden i videoen?

Island

Charmerende med disse levninger fra startfirsernes new wave/ska-scene - Madness, Specials - som åbenbart er skyllet op på den islandske kyst. Men har ikke skyggen af en chance.

Polen

Point for det velvalgte ordspil på ’szloty’ og ’slutty’. Det er så også dét. Polsk kavalergang i tomgang.

Frankrig

Det siges, at Frankrig aldrig har vundet en krig. Frankrig ønsker heller ikke at vinde Melodi Grand Prix i år.

Israel

Arrig disco-melodi med neo-klassisk, totalt farveløst iMGP-omkvæd. Uanset om man vælger at tolke den konfrontatoriske tekst som mellemøstlig-politisk, er den mindre spændende end en muggen Jaffa-appelsin.

Østrig

Der er et vist stemningsfuldt, filmisk lydbillede i denne Wursts melodi. Men det er en kødfattig pølse. Savner totalt nerve som f.eks. i det norske bidrag.

Georgien

'Tre minutter til Jorden' hedder den. Tre minutter i lyd-helvede. Dette anarkistiske, tonale mareridt af en melodi er så dybt sært, at det er lige før - lige før - man får sympati for den. Stammesang med avanceret fusionsjazzet bund, der får ens indre rullekrave til at folde sig ud for langsom at tage kvælertag.

Estland

Gennemført, uendelig ligegyldig euro club disco. Uden skyggen af knaster eller modhager. Gab. Det er estisk og betyder gab.

Grækenland

Grækenland ville have gjort sig selv og resten af Europa en tjeneste, hvis de havde fastholdt den oprindelige beslutning om at droppe iMGP i år. Denne utålelige eurotrash-popsang burde ... noget slemt.

Moldova

’I have no feelings of mercy’, synger Cristina. Heller ikke her.

Litauen

Jeg ville gerne sige noget pænt om dette, æh innovative forsøg på at forny iMGP. Eller nej. Det vil jeg ikke. Eller jo. Årets sjoveste efternavn.

Hviderusland

Lige så lidt som man - efter overtegnedes mening - bør blande ost og kage, eller kål og flødeskum for den sags skyld, lige så lidt bør man blande politik og pop. Så lad mig sige det på den måde. Det mest positive man kan sige om denne lette, villet happy, kvart-funky ligegyldighed, er, at hvis den vinder iMGP kan det måske sætte lidt kritisk fokus på Europas sidste rigtige diktator Aleksander Lukasjenko. I Hviderusland.