Sangerinden Conchita Wurst deltager i Det internationale Melodi Grand Prix i år for Østrig - og hun har et lidt atypisk udseende med langt sort hår, glitrende kjoler og et utroligt velplejet skæg.

I aftenens særlige halvtimes webTV-udsendelse om grandprix'et fortæller hun blandt andet om, hvordan hun gør sig smuk om morgenen, og hvordan hendes optræden skal være med til at nedbryde fordomme.

Du kan også komme med til den allerførste samlede generalprøve på den første semifinale, som finder sted i morgen aften - og få svaret på, hvordan i alverden finske Lordi kunne vinde Det internationale Melodi Grand Prix i 2006.

Programoversigt

- Velkommen

- Sammendrag af første generalprøve til semifinale 1

- Det er dyrt at overnatte og spise i Danmark - det synes mange af de udenlandske gæster, som er her i forbindelse med grandprix'et
 
- I 2006 vandt heavy metal-bandet Lordi fra Finland Det internationale Melodi Grand Prix - hvordan i alverden kunne det lade sig gøre?
 
- Lisa Lents er TDC Festreporter i år - mød hende i studiet
 
- Interview med Conchita Wurst, den østrigske sangerinde med skæg
 
- Det kom i dag frem, at showet her i Danmark bliver 22,8 millioner kroner dyrere end forventet
 
- I henholdsvis 2004 og 2005 var Thomas Thordarson og Jakob Sveistrup de danske deltagere ved det internationale show - hør hvordan de husker oplevelsen
 
- I går var der åbningsfest på Københavns Rådhus - vi var med på den røde løber og sender her et lille sammendrag
 
- Jørgen de Mylius, Keld og Hilda Heick, Lise Rønne og Dario Campeotto afslører, hvad der er deres yndlingsgrandprix-hit
 
- Dario Campeotto fortæller om sejren med Angelique og deltagelsen i det internationale grandprix i 1961