Jo. Selvfølgelig minder den danske Melodi Grand Prix-vinder om de indtil nu helt ukendte K-Otics 'I Surrender'.
Jeg er enig med 'I Surrender's hollandske bagmænd - fløjtetemaet i 'Only Teardrops' minder MEGET om den hollandske sang fra 2002.
Bare for en ordens skyld. Reglerne for plagiat lyder, at hvis der er plagieret ni takter, er der tale om kopi. Hvis man accepterer påstanden om plagiat, ja, så omfatter det maksimalt otte takter i 'Only Teardrops'. Men så man kan jo altid tale om at 'lyde' ens.
Den afgørende forskel er rytmen. Og sangen.
Trommerne i 'Only Teardrops' er helt fremme i front i lydbilledet. Og på scenen. De bruges - sammen med fløjten - effektivt til at bygge op til overgangen fra vers til omkvæd.
I den hollandske melodi er trommerne en helt anden rolle som del af det tilbagelænede rytme. Nærmest latinpop-beat og -produktion, som passer godt til sangens sommerfeeling.
Begge sange bygger på klassisk rythm&blues. Men for det første er tempoet i Emmelies sang for det en smule højere. Den er kvikkere.For det andet er den produceret mere loyalt i forhold til sit folkemusikalske udgangspunkt. Jeg har læst mig til, at det bygger på den pentatoniske skala med fem toner (lig de fem fløjtetoner).
Den skala går igen i folkemusik verden over, dermed også i de østeuropæiske folkemusikalske traditioner. Måske kan det være med til at forklare Emmelies store popularitet, også derovre.
Og så er der jo sangen. Den hollandske sangerinde synger helt traditionel autotuner-pop. Mens Emmelie elegant bruger sin flotte stemme i med og modspil med melodien. Især det er den afgørende forskel.
'I Surrender' er meget tilbagelænet. Cool nok. Som sådan passer videoen ganske godt til sangen. Stemningen af sol-sløve og -bagte unge på vej hjem fra stranden. Skøn følelse, hvis man er til strandferie.
Men jo flere gange, jeg lytter til 'I Surrender', jo gladere bliver jeg for 'Only Teardrops'.
Jeg vil kalde 'I Surrender' en ualmindelig sløv forudsigelse af 'Only Teardrops'.
