Lørdag aften blev der sat en lille danmarksrekord. Der gik kun 52 minutter, før B.T. modtog den første mail med en påstand om kopi. Den danske Melodi Grand Prix-vinder 'Should've Known Better' skulle ligne One Republic-nummeret 'Good Life'. Tjek selv. Der er noget om snakken
Jeg synes personligt, at den er for lidt kopi. The Beatles-fan par excellence, produceren Lars Chief 1 har tilsyneladende ladet sig inspirere af det gamle Beatles-nummer 'I Should Have Known Better'. Hvad titlen angår. Denne prægtige solstrålemelodi måtte Solunas vindersang gerne have lignet lidt mere. Det måtte alle melodier sådan set gerne.
SE BILLEDERNE: Kæmpe fest i Aalborg
Der var intet overraskende i finalen i aftenens Melodi Grand Prix. Jesper Nohrstedt, Christian Brøns og Patrick Issacson og Soluna. Præcis de tre sange, som alle havde forventet.
Forud for festen i Aalborg har DR gjort sig store anstrengelser for sælge idéen om et helt nyt grand prix - helt frit af 80ernes gyldne Eldorado-stil. Nu visuelt inspireret af X Factor-kultur og med den umanerlig anstrengende spradebasse Emil Thorup og Louise Wulff (som gjorde det godt) i front. Udover at det virker desperat og disrepektfuldt med denne evindelige kasten grums på traditionen i verdens ældste tv-show, er det også ... løgn.
Hvis man ser bort fra den tatoverede S.O.A.P.-sangerindes såkaldte dubsteb, var der intet som helst nyt i Melodi Grand Prix. Der var en - udmærket - tændt-mobil-ballade med ægteparret Phillip og Emilia, et uptempo-nummer i Motown-stil (60erne), Aya, en kantet sang i 'Puppet On A String'-traditionen, Karen Viuff - komplet ligegyldig 80er electropop, Ditte Marie, og et par Coldplay-inspirerede sange (90erne og 00erne). Og så endelig Brøns' og Isaacksons totalt renlivede klassiske - halv-tone-op-i-omkvædet popsang.
Det nye var altså en tatoveret sangerinde og en tv-vært med lav bælteføring i Jomfru Ane-gade og et spøjst indslag med den norske vinder Aleksander Rybak.
SE BILLEDERNE:
Fornyelse, ikke min, men Emil Thorups bare. Indse det, DR. Melodi Grand Prix er monster. Et venligt monster, som i bund og grund ikke lader sig ændre.
Når det er sagt, ros til DR og deres samarbejdspartnere for dog at insistere på sangskrivning af et vist format. Nogle år i midt 00erne frygtede jeg, at gamle Tante Grand Prix ville sælge sin sjæl til den østeuropæiske silikonepop.
Tilbage til Soluna. Sejren er først og fremmest hendes. Flot stemme med karakter og en moderne let 'Nashville' klang - som f.eks. Solunas bornholmske 'landsmandinde' Aura. Soluna udstråler en dejlig masse charme og livsglæde.
LÆS OGSÅ: Soluna: Jeg kan slet ikke fatte det
Modsat beatet er melodien ikke vanvittig sprælsk. Til gengæld har den Tina Dicow'sk dybde og personlighed. Den troldede, dybe kvindelige singer-songwriter stil har momentum i Europa for øjeblikket. Hvad andet kan vel forvente med dreamteam som Remée, Chief 1 og Isam B ved tegnebrættet.
Om Soluna har en chance i Baku i maj er umuligt at spå om. Foreløbig ved vi, at hun har en god sang og en personlig historie, som mange vil kunne identificere sig med i de cirkus- og gøglerglade euroasiatiske lande.
Det er altid et stykke af den 3.188 kilometer lange vej til Aserbajdsjan
