Dansk Melodi Grand Prix’ følsomme boyband Lighthouse X har det som mission at inspirere unge og tage socialt ansvar. De har nemlig selv haft det svært i barn- og ungdommen.

Når Johannes Nymark, Søren Bregendal og Martin Skriver takker af efter sidste nummer til deres koncerter, skal lønnen ikke finansiere sprut og rockstardrømme.

Allerede før de vidste, at de overhovedet kunne skabe musik sammen, vidste de nemlig, at de ville gøre en forskel med den.

»Vi var alle tre nået til et sted i vores liv, hvor man hæver blikket og indser, at livet ikke kun handler om ens egen karriere. Vi kunne bruge vores kunst og vores arbejde til at bidrage og tilføre et lag, der gav mening,« fortæller Søren Bregendal.

Boybandet valgte derfor hver en sag at støtte med overskuddet fra deres koncerter, og i julen nåede de op på at kunne fordele et overskud på 25.000 kroner til henholdvis foreningen ‘Børn, Unge & Sorg’, ‘Julemærkefonden’ og ‘Børnehjertefonden’.

De har nemlig selv kæmpet med svære ting som angst, OCD, mobning og overvægt.

»Først efter vi havde lagt planerne, måtte vi lige overveje, at hvis dét er målet, så bliver vi i hvert fald nødt til også at synge godt sammen,« griner Johannes Nymark.

Og det endte heldigvis med at lykkes, så på lørdag stiller trioen op til Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Soldiers of Love’.

Det er dog ikke kun konfettifyldte gulve, der lægger scene til drengenes sange.

»Vi har været hjemme ved rigtig mange mennesker og synge i deres stuer. Når vi f.eks. støtter min sag (Julemærkefonden, red.) snakker vi med børn, der har haft det svært og er blevet mobbet. Og det er så givende. Jeg husker tydeligt en lille dreng, der kiggede på mig med blanke øjne efter koncerten og sagde, at nu troede han på, at han også kunne blive glad igen. Hvis jeg kan stille mig op og synge med disse to flotte herrer, så kan han også blive til noget. Og så har jeg i hvert fald reddet én,« siger Martin Skriver.

Johannes Nymark
Johannes Nymark Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Johannes Nymark: Moderens hjertesygdom vendte op og ned på alting

Den 30-årige skuespiller og sanger Johannes Nymark har haft hjertesygdom tæt inde på livet. Derfor har han valgt at støtte Børnehjertefonden.

»Jeg havde et helt naturligt ønske om at gøre noget godt for nogen. Min mor er hjertesyg, og hun havde en bror, der døde af hjertesygdom, inden jeg nåede at lære ham at kende. Så jeg ved, hvor altoverskyggende det er i en familie,« siger Johannes Nymark, der privat danner par med danseren Silas Holst og har datteren Maggie My med ham og hans gymnasieveninde

»Min mor fandt først ud af, at hun var syg, da jeg var 16-17 år, men det påvirker mig at høre, hvor meget det gik ud over hende at være barn i en familie med et sygt barn, og hvor stærk hun blev nødt til at være.«

I sit samarbejde med Børnehjertefonden vil Johannes Nymark hjælpe dem, der er hjertesyge, men i lige så høj grad de børn, der skal leve med frygten for at miste et familiemedlem til sygdommen. Noget han selv har oplevet.

»Jeg kan huske, da min mor blev indlagt første gang. Nu kunne alting pludselig ændre sig, hvis jeg ikke skulle have en mor mere. Det satte gang i en masse tanker om, hvad livet er for mig og for den gruppe mennesker, jeg er sat på jorden samme med,« siger Johannes Nymark.

Hans  mor måtte holde op med at arbejde, men får i dag medicin og har et fint liv trods sin sygdom.

Søren Bregendal
Søren Bregendal Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Søren Bregendal havde ikke lyst til at leve mere: Blev reddet af boyband

Den 32-årige sanger og skuespiller Søren Bregendal har valgt at støtte foreningen Børn, Unge og Sorg med sin del af bandets overskud. Han har nemlig også selv tumlet med svære tanker i sin egen barndom.

»Jeg har haft tidspunkter, hvor jeg er vågnet op og har stillet mig selv spørgsmålet: ’Hvis det er så grundlæggende hårdt og opslidende at være her, så er det måske bedst ikke at være her?’« fortæller han ærligt.

Siden 6-årsalderen havde han kæmpet med angst og OCD, som gjorde ham udadreagerende og fik ham i slåskamp med både elever og lærere. I 1. klasse blev han smidt ud af skolen.

Men efter flere år i børnepsykiatrien med lange opslidende terapiforløb, dannede han boybandet C21 i sine sene teenageår. De fik kæmpesucces i Danmark 2002, og snart fulgte gennembruddet i Asien. Det tvang den dengang 19-årige popstjerne til at se sin angst i øjnene.

»Jeg ville projektet så meget, at selvom jeg havde dødsangst over at rejse til Kina, så blev jeg nødt til at kaste mig ud i det for musikkens skyld,« siger Søren Bregendal, der var bevæbnet med nervepiller og redskaber fra psykiatrien for at komme igennem Asien-turneen trods sin galoperende sygdomsangst.

»Hver gang jeg satte mig på et toilet, troede jeg, at jeg ville få AIDS. Hvis jeg havde en plet på min hud, troede jeg, det var kræft,« siger han.

»Det gjorde det heller ikke meget bedre, at vi landede i Hong Kong, lige da SARS (dødelig luftvejssygdom, der opstod i Kina i 2002, red.) var på sit højeste, og alle bar masker,« siger han og ryster smilende på hovedet af hele situationen.

»Men det var det, der skulle til. Den bedste måde at bekæmpe angst på er helt enkelt ved at gøre det, man er bange for,« siger Søren Bregendal, der nu håber at kunne inspirere andre unge, der har det svært.

»Angst er ikke nødvendigvis noget, man skal leve et helt liv med. Det kan godt lade sig gøre at komme af med det,« siger han.

Martin Skriver
Martin Skriver Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

Martin Skriver: Jeg var klassens tykke dreng

Indtil musicalskuespilleren Martin Skriver kom på efterskole og tabte 16 kilo, var han ’klassens tykke dreng’ og et nemt mobbeoffer.

»Jeg blev kaldt ’fede’ og blev holdt udenfor. Mine klassekammerater turde kun tale til mig, når de seje ikke kiggede. Jeg havde det egentlig godt – bare ikke med at gå i skole, og det er meget dén historie, der bliver fortalt, når vi er ude at spille og snakke med de her børn,« siger Martin Skriver, der støtter Julemærkefonden.

Hans forældre arbejdede meget, og han var meget alene. Derfor brugte han en stor del af sin barndom på at trøstespise hos bedsteforældrene, indtil han vejede meget mere end sine klassekammerater.

»Men da jeg kom på efterskole, ændrede mit liv sig. Jeg kunne ikke besøge mine bedsteforældre hver dag, så jeg tabte mig. Jeg begyndte at spille musik og blev bevidst om mig selv på en anden måde. Fik endda en kæreste og kunne slet ikke forstå det. Den overgang var ret sindssyg,« siger Martin Skriver, der derfor har valgt at støtte Julemærkefonden, der hjælper overvægtige børn til en sundere hverdag og en bedre tilværelse.