Det kan nemt blive en kostbar affære at gå på indkøb i et dansk supermarked. Faktisk står det så galt til, at Danmark har de suverænt højeste priser på fødevarer i hele EU.

Det fastslår EU’s statistikbureau Eurostat år efter år på baggrund af en prisundersøgelse i medlemslandenes supermarkeder. I 2010 lå de danske priser på dagligvarer – ikke medregnet alkoholiske drikke – hele 36 procent over gennemsnittet for de 27 medlemslande.

I november tjekkede B.T. priserne på 69 dagligvarer i 13 forskellige supermarkeder. Se det store pristjek her.

Avisen 24timer har netop foretaget en undersøgelse, der sætter en tyk streg under de skyhøje priser, som danskerne må døje med. Konklusionen var, at den samlede pris for 32 identiske dagligvarer købt i Bilka i Danmark og i det svenske varehus Gekås endte med at koste 964 kroner i Danmark, mens de heldige svenskere måtte slippe 464 kroner for nøjagtig samme indkøb.

Det affødte voldsomme reaktioner fra bl.a. Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, som udtalte til avisen:

Sløj konkurrence

- Jeg er virkelig rystet over denne meget store prisforskel, som igen bekræfter, at det er alt for dyrt at handle i Danmark, sagde Kjeldahl, som mener, at konkurrencen i den danske detailhandel er for sløj.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Men hvad er forklaringen på det svimlende prisniveau i Danmark?

B.T. har stillet spørgsmålet til seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

- Der er en væsentlig lavere moms på fødevarer i Sverige end i Danmark, (hhv. 12 og 25 pct., red.) hvor vi har den højeste moms på fødevarer. Det kan være en del af forklaringen. Desuden har vi et højt omkostningsniveau i Danmark. Der er højere lønninger til kassedamen og lagermedarbejderen, og det smitter også af på priserne i de danske butikker, siger han.

Du behøver ikke at rejse mere end et par kilometer for at spare tusindvis af kroner på din tandlægeregning.

En anden – og mere overraskende – del af forklaringen er den meget udbredte tilbuds-kultur, der eksisterer i Danmark. Her siger Marcus Schmidt, lektor i markedsanalyse og forbrugeradfærd ved CBS, at de utallige tilbudsaviser, der vælter ind ad brevsprækken i Danmark, er med til at gøre varerne på hylderne dyrere.

Dyre tilbud

- Danmark er det land i verden, der har allerflest tilbudsaviser målt pr. indbygger, og alle de reklamer skal jo finansieres på en eller anden måde. Jeg har hørt, at det i Danmark er sådan, at op til 25 procent af varens salgspris er et markedsføringsbidrag. Sat på spidsen så kan det jo betyde, at når du ser en vare i supermarkedet til 100 kroner, så går 25 kroner af varens pris til tilbudsavisen.

Sådan narrer producenterne dig: Luksuskyllinger er en illusion

Rasmus Kjeldahl fra Forbrugerrådet mener heller ikke, at de mange tilbud nødvendigvis er til forbrugernes fordel.

- Den seneste undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen af det her viser, at det generelle prisniveau i Danmark faktisk bliver lidt højere på grund af vores tilbudskultur. Det er jo ikke alle varerne, der bliver billigere af tilbudsjageriet, det er nogle begrænsede varegrupper, man konkurrerer på, og så er der andre varegrupper, der ikke bliver nedsat. Og for dem bliver normalprisen noget højere, siger han til B.T.

Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til op mod 45 nye artikler hver måned -  blandt andet test af fødevarer, tjek af din privatøkonomi, rejseguides og meget mere - for kun 29 kroner om måneden.

KONFRONTATION: Det er noget pjat

De danske supermarkeds-kæder møder kritik for at have for let spil i Danmark, men det afviser Jens Juul Nielsen, som er informationsdirektør i COOP.

- Vi oplever noget af Europas hårdeste konkurrence på dagligvaremarkedet i Danmark, så der er ikke noget seriøst grundlag for at rette en kritik af det. Vores indtjening er meget minimal i forhold til vores omsætning - prøv bare at se på vores regnskaber. Hvis Konkurrencestyrelsen vil undersøge os, så hilser vi dem meget velkommen, siger han.

Geert Laier Christensen, der er analysechef i detailhandlens egen organisation Dansk Erhverv, peger på, at EU-statistikken ikke tager højde for de mange tilbud, man finder på hylderne i de danske supermarkeder.

Tilbudskultur


- Vi har en meget udpræget tilbudskultur i Danmark, men de nedsatte priser medregnes ikke i Eurostats undersøgelse. Det betyder, at de priser, som ligger til grund for statistikken, bliver kunstigt høje. Den tager ikke udgangspunkt i de priser, som folk rent faktisk betaler, siger han og kalder det ’noget pjat’, at tilbudsaviserne er med til at gøre varerne dyrere.

- Vi bliver nødt til at reklamere for priserne. Det vil altid være en del af priskonkurrencen, siger han.

Sådan køber du billigt ind

SE EFTER REELLE TILBUD
Slå til og fyld fryser og køkkenskabe op, når der er tale om reelle tilbud, hvor du kan spare op mod 50-60 pct. Pas på ”dårlige” tilbud, hvor du kun spare 1-2 kroner ved at købe to i stedet for en. Gider du ikke bladre alle katalogerne igennem, så brug Tilbudonline.dk.

KØB STORT IND

Køb ind i større mængder. Det gælder især for husstande med flere end to personer. Lav en madplan for alle ugens måltider, og sørg for at råvarerne går igen.

GENBRUG MADEN

Hvert år smider hver dansker 89 kg madaffald i skraldespanden. Hvis du f.eks. køber ind til en hel uge ad gangen og genbruger resterne, kan en familie spare op mod 15.000 kr. om året. Brug resterne fra gårsdagens middag til nye spændende retter. F.eks. kan ovnstegt kylling bruges i lækre tortillas dagen efter.

SUNDE INDKØB

Sunde fødevarer er den billigste vej til at blive mæt. Hvis maden ikke mætter, skal du spise mere, og det bliver dyrere.

PAS PÅ IMPULSKØB
Hold dig til indkøbssedlen. Supermarkederne er mestre i at lokke os til at købe mere, end vi havde planlagt, og det kan blive dyrt. Hvis du ikke har brug for tre bakker tomater, så køb dem ikke!

KØB DISCOUNT

Der kan være op mod 20-25 pct. at spare på kassebonen, afhængigt af hvor du fylder en lang række basisvarer i indkøbsvognen, viser tidligere store pristjek i B. T. For en gennemsnitsfamilie på fire kan det betyde besparelser på ca. 10.000 kr. om året. I dag har de fleste butikker en discountserie.

GÅ EFTER SÆSONVARER

Ved at købe årstidens frugt og grønt kan du spare penge. Jordbær er f.eks. billigst om sommeren, clementiner til jul og grønne asparges i foråret.

LAV VEGETARMAD
Du behøver ikke at spise store bøffer hver dag. Kød er dyrt, så erstat evt. med bønner og kornprodukter et par gange om ugen. Det mætter godt og er billigt.