Amarone må kun fremstilles i det norditalienske vinområde Veneto.

Legenden siger, at vinfirmaet Cantina Valpolicella Negrar ‘opfandt’ amarone ved en fejl.

Firmaets kældermester glemte tilbage i 1930erne et fad af den søde reicioto-vin i kælderen. Vinen gærede derfor helt ud og blev til den kraftige, sødlige og lidt bitre (amaro betyder bitter på italiensk) amarone-vin, som vi kender i dag. Den fremstilles stadig af druer, der er tørret i minimum 120 dage.

Hos Cantina Valpolicella Negrar findes i dag en pakkeliste fra 1942 med to liters amarone-vine. Desuden har man hos en samler tilbagekøbt vine, som man med sikkerhed ved er fremstillet sidst i 1930erne.

Vinhuset fremstiller selvfølgelig også andre vine end amarone, og det er én af disse vine, LastOne, Le Repare, Rosso, som løber med denne uges BT-guldmedalje for bedste køb til prisen.

Tim Vollerslev tester i denne uge syv vine fra det norditalienske vinområde Veneto. Opret abonnement på PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Amarone må kun fremstilles i det norditalienske vinområde Veneto.

Legenden siger, at vinfirmaet Cantina Valpolicella Negrar ‘opfandt’ amarone ved en fejl.

Firmaets kældermester glemte tilbage i 1930erne et fad af den søde reicioto-vin i kælderen. Vinen gærede derfor helt ud og blev til den kraftige, sødlige og lidt bitre (amaro betyder bitter på italiensk) amarone-vin, som vi kender i dag. Den fremstilles stadig af druer, der er tørret i minimum 120 dage.

Hos Cantina Valpolicella Negrar findes i dag en pakkeliste fra 1942 med to liters amarone-vine. Desuden har man hos en samler tilbagekøbt vine, som man med sikkerhed ved er fremstillet sidst i 1930erne.

Vinhuset fremstiller selvfølgelig også andre vine end amarone, og det er én af disse vine, LastOne, Le Repare, Rosso, som løber med denne uges BT-guldmedalje for bedste køb til prisen.

Tim Vollerslev tester i denne uge syv vine fra det norditalienske vinområde Veneto


2013 LastOne, Le Repare, Rosso

Cantina Valpolicella Negrar, IGT. Veronese. 13,5 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Lækker, kraftig rødvin, saftig, rund smag af mørke bær, lidt sveskeblomme-sødme, krydderier, toast og vanilje. Super tilbud.

Velegnet til: Serveres v. 18 gr. af store glas til kraftige, krydrede retter.

Pris: Kr. 79,95. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 9+10 kr. 130.

Forhandler: Meny/GobiVin tlf. 3613 0077. www.gobivin.dk

2011 Merlot Redentore

IGT. Delle Venezie. 13 pct.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Saftig og medium fyldig rødvin, blød tannin, dejlig, rund frugtsmag med godt præg af kirsebær, modne sorte blommer, lidt urter, krydderier og lidt vanilje.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta med tomatsauce, medium kraftige retter.

Pris: Kr. 99. Tilbud uge 9+10 pr. fl. kr. 79.

Forhandler: Glud Vin tlf. 8710 0305. www.gludvin.dk

2012 Vaona

DOC.Valpolicella Superiore, 13,5 pct.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Medium kraftig, dejligt frugtrig, blød og behagelig rødvin med smag af modne mørke bær, lidt kirsebær, krydderier og urter.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pasta med kødsauce, medium kraftige retter af okse- eller lammekød.

Pris: Kr. 119. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 9+10 pr. fl. kr. 95.

Forhandler: Barrique Vin tlf. 3324 4111. www.barrique.dk

2013 Lena di Mezzo Monte del Frá

IGT. Corvina, Leggero appassimento, Veronese, 13 pct.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Fyldig rødvin, fremstillet delvis af tørrede druer, der giver vinen en behagelig frugtsødme. Smag af sorte kirsebær, brombær, rosiner, krydderurter og vanilje.

Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter.

Pris: Kr. 149. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 9+10 pr. fl. kr. 119,20.

Forhandler: Propperiet Vin Import tlf. 7560 1051. www.propperiet.dk

2013 Fabiano

DOC.Valpolicella Ripasso, Classico Superiore, 14 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar:
Fyldig rødvin, frugtrig med harmonisk saft og lækkert sødmespark fra resterne af tørrede amarone-druer. Flot smag. Godt tilbud.

Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til kraftige retter.

Pris: Kr. 169,75. Tilbud uge 9+10 pr. fl. kr. 119,75.

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422, www.skjold-burne.dk

2006 Bosan, Cesari

DOC. Amarone della Valpolicella, 15,5 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Kraftig rødvin, krydret, god tannin i flot, tæt  smag af røde kirsebær, blåbær, søde sveskeblommer, mørk chokolade, krydderrier, røget toast og vanilje.

Velegnet til: Luftes en time og serveres til moden gorgonzola eller kraftige retter.

Pris: Kr. 499,95.

Forhandler: udvalgte Meny og Salling/Hans Just tlf. 3526 7200. www.hansjust.dk

2009 Calcarole

Guerrieri Rizzardi, DOP. Amarone della Valpolicella Classico, 16,5 pct.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Kraftig og karakterfuld rødvin, god tannin, flot smag af røde bær, mørke bær, strejf af sveskesødme, krydderurter, mokka, chokolade, toast og vanilje.

Velegnet til: Luftes 1 1/2 time og serveres til kraftige retter.

Pris: Kr. 595.

Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk