Pinot noir-vine er blevet en stor succes verden over.

Tidligere var rødvinene fra den tyndskindede, sarte drue stort set kun kendt fra de ofte kostbare Bourgogne-vine i Nordøstfrankrig.

I dag har man fremavlet varianter af pinot noir, som er tilpasset lokale klimaforhold i stort set hele den vinproducerende verden. Og samtidig med det er temperaturen steget lidt flere steder.

Begge dele er formodentlig en del af forklaringen på, at medaljevinene i denne uges anbefalinger er fra lande, der for en del år siden ikke var kendt for gode rødvine, Tyskland og Østrig.

De nye varianter af pinot noir, bedre vinmager-erfaringer og temperaturstigningen har medført, at vi, der holder meget af pinot noir-vine, i dag oplever et stort udvalg af disse behagelige og elegante vine at vælge imellem, og at vi nu kan få bedre kvalitet for pengene.

Tim Vollerslev tester i denne uge syv vine af druen Pinot noir. Oret abonnement på PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine.


Pinot noir-vine er blevet en stor succes verden over.

Tidligere var rødvinene fra den tyndskindede, sarte drue stort set kun kendt fra de ofte kostbare Bourgogne-vine i Nordøstfrankrig.

I dag har man fremavlet varianter af pinot noir, som er tilpasset lokale klimaforhold i stort set hele den vinproducerende verden. Og samtidig med det er temperaturen steget lidt flere steder.

Begge dele er formodentlig en del af forklaringen på, at medaljevinene i denne uges anbefalinger er fra lande, der for en del år siden ikke var kendt for gode rødvine, Tyskland og Østrig.

De nye varianter af pinot noir, bedre vinmager-erfaringer og temperaturstigningen har medført, at vi, der holder meget af pinot noir-vine, i dag oplever et stort udvalg af disse behagelige og elegante vine at vælge imellem, og at vi nu kan få bedre kvalitet for pengene.

Tim Vollerslev tester i denne uge syv vine af druen Pinot noir

 

2014 Bin 99, Pinot Noir

Lindeman’s, South Eastern Australia.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Medium let rødvin, lækker, ’nem at drikke’, behagelig saftig smag af modne mørke kirsebær, lidt bysenbær og harmonisk vanilje.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hygge med snacks, pizza, salater eller stegt kylling.

Pris: Kr. 55.

Forhandler: Netto, Treasury Wine Estates tlf. 8930 3030. www.netto.dk

2013 La Villette Pinot Noir

Vieux Cêpages, Frankrig.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Behageligt tør, medium let rødvin, god smag af modne hindbær, friske tranebær, urter og lidt røget vaniljetoast.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til medium lette retter af stegt fisk, fjerkræ eller en grøntsagstærte.

Pris: Kr. 109. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 7+8 pr. fl. kr. 79.

Forhandler: Barrique Vin tlf. 3324 4111. www.barrique.dk

2013 Pinot Noir Classic, Scheiblhofer

Burgenland, Østrig.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Medium let og dejlig, frugtrig rødvin, lækker, rund og saftig smag af mørke kirsebær, lidt brombær, krydderurter, sort peber og god frisk eftersmag. Godt køb.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til pizza, skinke eller grøntsagstærter.

Pris: Kr. 125. Tilbud uge 7+8 kr. 100.

Forhandler: YouandWine tlf. 9824 2401.  www.youandwine.com

2013 Matahiwi Estate Pinot Noir

Wairarapa, New Zealand.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Behageligt tør, medium let rødvin, lang, dejlig, rund smag af mørke kirsebær, lidt blommer, krydderier, røget toast og vanilje.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. til hygge uden mad eller medium lette retter.

Pris: Kr. 169,95. Tilbud uge 7+8 ved køb af 12 fl. pr. fl. kr. 119,95.

Forhandler: Skovgaard Vine tlf. 5850 0019. www.skovgaardvine.dk

2013 Von Unserm Pinot Noir

Balthasar Ress, Trocken, Rheingau, Tyskland.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Let og behagelig rødvin, flot, ren og elegant, velbalanceret, frugtrig smag af røde kirsebær, hindbær, blåbær, lidt urter og krydderier. Supergodt køb.

Velegnet til: Serveres v. 16 gr. som aperitif eller til stegt fisk eller lette retter.

Pris: Kr. 170. Tilbud ved køb af 2 fl. uge 7+8 kr. 240.

Forhandler: VinSpecialisten, H.J. Hansen Vinhandel tlf. 6312 8200. www.hjhansen-vin.dk

2013 Château de la Charrière

Les Champs de Morjot, AOC. Chassagne-Montrachet, Bourgogne, Frankrig.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Behageligt tør, medium let rødvin, flot, rund smag af hindbær, brombær, jordbær, krydderier, toast og vaniljestrejf.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium retter af and.

Pris: Kr. 249,75. Tilbud uge 7+8 pr. fl. kr. 229,75.

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422, www.skjold-burne.dk

2013 Akitu ’A1’ Pinot Noir

Central Otago, New Zealand.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Saftig og lækker, medium let rødvin, let krydret og velstruktureret smag af sorte kirsebær, skovjordbær, blommer, peber, urter, røget toast og vanilje.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 16 gr. til medium kraftige retter.

Pris: Kr. 312. Tilbud ved køb af 6 fl. uge 7+8 pr. fl. kr. 270.

Forhandler: Husted vin tlf. 2530 2355. www.hustedvin.dk