Merlot-druen er næsten lige så kendt som cabernet sauvignon og anvendes ofte i blandinger, fordi druen giver blødhed og fylde. I denne uge anmelder BTs vinekspert Tim Vollerslev Merlot-vine.
Merlot er nok den næstmest kendte rødvinsdrue efter cabernet sauvignon-druen.
Det skyldes ikke mindst, at merlot ofte indgår i blanding med andre rødvinsdruer, især cabernet sauvignon. Det gælder f.eks. de verdenskendte vine fra Medoc-halvøen vest for Bordeaux.
Men også i mange andre mere ydmyge Bordeaux-vine benyttes merlot som blandingsdrue.
Merlot anvendes ofte i blandinger, fordi druen giver blødhed og fylde, når den blandes med cabernet sauvignon, som i køligere områder godt kan virke lidt rustik.
I vinene fra eksempelvis Saint-Emilion og Pomerol udgør merlot ofte hoveddruen, mens cabernet sauvignon her spiller ’andenviolin’.
Men i dag ses der også mange flotte vine udelukkende fremstillet af merlot – heraf mange oversøiske, hvor druen tit får mere sol. Vinene er derfor også stilmæssigt ’runde og varme’.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Merlot er nok den næstmest kendte rødvinsdrue efter cabernet sauvignon-druen.
Det skyldes ikke mindst, at merlot ofte indgår i blanding med andre rødvinsdruer, især cabernet sauvignon. Det gælder f.eks. de verdenskendte vine fra Medoc-halvøen vest for Bordeaux.
Men også i mange andre mere ydmyge Bordeaux-vine benyttes merlot som blandingsdrue.
Merlot anvendes ofte i blandinger, fordi druen giver blødhed og fylde, når den blandes med cabernet sauvignon, som i køligere områder godt kan virke lidt rustik.
I vinene fra eksempelvis Saint-Emilion og Pomerol udgør merlot ofte hoveddruen, mens cabernet sauvignon her spiller ’andenviolin’.
Men i dag ses der også mange flotte vine udelukkende fremstillet af merlot – heraf mange oversøiske, hvor druen tit får mere sol. Vinene er derfor også stilmæssigt ’runde og varme’.
